Planteavlen om ti år: Hver tredje kornmark er væk

Danske landmænd skal til at øve sig i at dyrke nye afgrøder. Fremtiden ligger nemlig ikke i de nuværende, vurderer en række eksperter, LandbrugsAvisen har talt med.

Ifølge vurderingen vil 500.000 hektar, hvilket er mere end hver tredje kornmark, forsvinde. I stedet vil specialafgrøder, græs og proteinafgrøder vinde frem.

»Vi vil se flere højværdiafgrøder og mindre foderkorn. Fra et forskersynspunkt er bulk ikke noget, vi bør beskæftige os med fremadrettet,« siger Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved IFRO, Københavns Universitet.

Han peger på, at økologiske produkter vil vinde frem, for eksempel økologiske sukkerroer, hvor danske avlere har en komparativ fordel, og grønsager.

»Vi har teknikken og et afsætningsapparat, så det kan lade sig gøre, men ændringen vil komme glidende i takt med, at markedet udvikler sig,« siger han.

En fremgang for økologien vil uvægerligt skubbe til afgrødesammensætningen, bl.a. i retning af flere bælgplanter i takt med, at økologerne udfaser konventionel gylle.

På samme måde kunne det udvikle sig for ikke-økologiske varer.

Henning Otte Hansen peger på, at Danmark kan lære af Holland, der har langt flere gartneriafgrøder end vi har herhjemme.

Mindre vintersæd

Troels Toft, sektordirektør for planter på Seges, ser også store forandringer i det kommende årti.

Han mener, at krav om efterafgrøder gør, at en del vintersæd skal konverteres til vårsæd. I takt med, at det bliver varmere, forudser han, at der bliver endnu mere majs end nu.

»Majsen har haft en eksplosiv udvikling i udbytter i de seneste 10 år, og det vil fortsætte, så vi vil se mere majs til modenhed til grisefoder,« siger han.

Samtidig bliver der mere og mere opmærksomhed på proteinkilder fra forbrugernes side.

»Hvis forbrugerne vil betale eller butikskæderne kræver det, vil vi lave mere proteinfoder i Danmark. Det vil bl.a. sige flere hestebønner og ærter,« siger Troels Toft.

Han tror også, at danske landmænd vil prøve sojadyrkning i løbet af 10 år.

Den forventning bekræfter Arlas landechef for medlemsservice, Poul Pettersson, der mærker efterspørgsel efter lokalt producerede varer.

Samtidig er han bevidst om, at det kræver fordøjelsesforsøg og udvikling af planteavlen, inden man kan bruge rent dansk proteinfoder.

Mere græs

En af fremtidens måder at dyrke mere protein er at dyrke mere græs. Aarhus Universitet har forsøg med store udbytter, som samtidig gavner miljøet ved at reducere udvaskningen. Desuden arbejder forskerne med at forarbejde græsset, så protein fra græsset kan bruges til svin og kvæg, mens andre dele kan bruges til andre formål. Hvis koden knækkes, måske medicinindustrien.

Ifølge Troels Toft er den proces stadig på forskerstadiet, men der er kæmpestore perspektiver i græs, mener han.

»Græs kan udnytte vækstsæsonen meget bedre end korn, og udbytterne pr. hektar er meget høje,« siger han.

Længere vækstsæson

På kornområdet ser han muligheder for at øge udbytter, hvis man kan kanalisere produktionen om i nye sorter, der står 2-3 uger længere i marken og udnytter vækstsæsonen bedre. Udbyttepotentialet stiger altså i Danmark, mens det forringes i Sydeuropa, hvor det bliver mere og mere tørt. Kornet kan dog ikke stå mål med potentialet i græs, majs og andre afgrøder. Derfor er hans vurdering, at kornarealet vil blive 500.000 hektar mindre, svarende til at hver tredje kornmark forsvinder.

Ud over vækst i arealerne med græs, hestebønner og majs, mener han, at arealerne med melkartofler og frø vil stige.

»Melindustrien har formået at fintune en gammel produktion og lave alt muligt af kartoffelstivelse. Det er godt gået og et kæmpe marked,« siger han.

Frøavlen vil også kunne vokse, hvis firmaerne formår at trække produktionen til Danmark, fastslår han.

Rapsarealerne vurderer han til at være uændrede, selv om det er godt proteinfoder. Sædskiftet er udfordret af hyppig dyrkning og olieræddike som efterafgrøde.

»Olieræddike har vist sig at skubbe mere til kålbrok, end vi havde regnet med i starten. Det mener jeg skal løses ved at finde andre efterafgrøder,« siger han og tilføjer at Seges arbejder intenst med dette.

Afgrødernes top og bund 1920-2016

• 1920 Græs i top - korn i bund

Det samlede kornareal er i bund med 1,2 mio. hektar. Græs i omdrift er i top med 775.000 hektar

• 1922 Frø og sukker i bund

Sukkerroearealet er i bund med 24.000 hektar, mens frøarealet er i bund med 18.000 hektar

• 1923 Rug slår rekord

Rugarealet topper med 232.000 hektar

• 1924 Havre slår rekord

Havrearealet topper med 462.000 hektar

• 1937 Vedvarende græs

Vedvarende græs slår rekord: 573.000 hektar

• 1942 Minimalt med hvede

Kun 6.000 hektar!

• 1948 Største kartoffelareal

Største kartoffelareal på 138.000 hektar

• 1972 mindste kartoffelareal

Mindste kartoffelareal på 29.000 hektar

• 1979 Rekord meget korn

Bygarealet når max på 1,6 mio. hektar, Kornarealet topper med 1,85 mio. hektar

• 1982 Sukkerroer i top

Sukkerroearealet topper med 77.000 hektar

• 1987 Havrens bundrekord

Havreareal når bunden: 18.000 hektar

• 1991 Raps slår rekord

Rapsarealet slår rekord med 279.000 hektar

• 2005 Rugen bunder

Rugarealet når bunden: 28.500 hektar

• 2006 Frø- slår rekord

Frøarealet slår rekord med 104.000 hektar

• 2010 Hvede slår rekord

Hvede når maks. på 744.000 hektar

• 2014 Majsen topper

Majsarealet er nået op på 183.000 hektar

Kilde: Danmarks Statistik.