Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen hilste på de 250 deltagere før mødet på Agerskov Kro startede. Foto: Frederik Thalbitzer.
Billede 1 af 2
Der hersker uklarhed om, hvorvidt vådområder og minivådområder kun er kollektive virkemidler til at reducere N-udledningen, eller om de kan bruges på bedriftsniveau.
Det fastslog Helge Lorenzen, planteavlskonsulent i LandboSyd, på Agerskovmødet mandag aften og efterlyste svar fra Esben Lunde Larsen, der sad i salen.
I løbet af nogle år, skal landbruget levere reduceret udledning af kvælstof med målrettede virkemidler, men der hersker stadig tvivl om, hvilke virkemidler, miljø- og fødevareministeriet godkender.
Indsatsen består både af kollektive virkemidler og virkemidler på bedriftsniveau.
Derfor maner Helge Lorenzen til omtanke. For skal man afgive et godt areal til et kollektivt vådområde? Det kan i så fald betyde, at man ikke kan bruge det på egen bedrift, så man står og mangler effektive virkemidler, når kravene dukker op i løbet af 4-5 år.
Ellers er alternativet kendte virkemidler som efterafgrøder, brak og undergødskning, som er de eneste kendte virkemidler i dag.
»I 2011 vil det svare til undergødskning på 25-33 kg N eller 17-22 procent ekstra efterafgrøder eller 11-14 procent brak, og på et husdyrbrug vil man så nå op på 38 procent efterafgrøder,« sagde Helge Lorenzen, så der gik et gys gennem salen.
Helge Lorenzen efterlyste flere virkemidler godkendt så som stenrev, muslingeproduktion, etablering af ålegræs med mere.
Mødet var arrangeret i et samarbejde mellem SLF, Agerskovgruppen, KHL, Sydvestjysk Landboforening, LHN, LandboSyd, Sønderjysk Familielandbrug og Familielandbruget Sydvest, Jysk Landbrug, Vejle-Fredericia Landboforening, samt Landbrug & Fødevarer.
Kommentarer