Politi straffer én - KO-regler en anden

Paradoksalt, at EU-regler tilsidesætter den ansvarsfordeling, politiet har fastlagt, mener konsulent Rikke Mogensen.

Vestjysk Landboforening valgte at påklage NaturErhvervstyrelsens afgørelse i Anders Rasmussens fuglefælde-sag til Fødevareministeriets klagecenter.

Men lige meget hjalp det - afgørelsen er senere blevet stadfæstet.

Overvejelser om at søge sagen genoptaget er ikke helt afsluttet. Men her og nu tjener sagen mest af alt som et eksempel til skræk og advarsel for andre landmænd, vurderer natur- og miljøkonsulent Rikke Mogensen, Vestjysk Landboforening.

»Meget problematisk«

»Jeg synes personligt, det er meget problematisk, at man bliver stillet til ansvar for 3. mands handling, selvom det foregår på ens jord,« siger Rikke Mogensen.

»Politiet har jo truffet afgørelse om, hvem der har ansvaret for fuglefælderne: Det er bortforpagteren, som selv har erkendt sig skyldig og også har fået en bøde for det. Så er det da helt urimeligt, at landmanden skal bøde med en krydsoverensstemmelses-sanktion, som slet ikke står mål med en forseelse, han har været helt intetanende om.«

Skræk og advarsel

Rikke Mogensen vurderer dog, at afgørelsen bliver svær at ændre, da det tilsyneladende er firkantede EU-regler, der ligger bagved.

»Derfor skal vi i alt fald orientere landmændene om, at de skal være meget påpasselige med at holde øje med, hvad der foregår på deres jord.«

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle