Prins Charles vil redde sårbare landbrug

Den britiske kronarving har søsat rådgivningsinitiativ målrettet små, sårbare landbrug.

Tidligere har vi beskrevet, at den britiske kronarving, Prins Charles, har lagt pres på den britiske regering for at sikre landbruget gode vilkår, heriblandt stærke andelsselskaber som Arla.

Nu har den landbrugsglade prins søsat et nyt initiativ, hvor han skyder 1,5 mio. pund, svarende til godt 15 mio. kr., ind i et program, der skal rådgive sårbare landbrug.

Målet er at udvikle landmændenes forretningsevner, benchmarking og sikre generationsskifter. Programmet ligger i regi af hans Countryside Fund, hvor han tidligere har lanceret et initiativ målrettet mælkebønderne.

Prins Charles frygter, at de små landbrug - der ifølge prinsen er en vigtig del af det britiske landskab - er truede på deres eksistens.

"Mit "Landbrugs-modstandsdygtigheds-program" er designet til at give svar truslerne ved at hjælpe sårbare landbrug, der er svære at nå. Det er det mest vidtrækkende program, min Countryside Fund har tilbudt," siger Prins Charles ifølge Farmers Guardian.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle