Der er nu så mange gæs, at dyrene kommer i konflikt med både landbrug og flysikkerhed. Der er indledt et internationalt samarbejde for at finde fælles løsninger.
Værst står det til med bramgåsen med den sorte hals og bryst og den karakteristiske hvide ansigtsmaske.
Fra truede bestande på omkring 20.000 fugle i 1970’erne er der i dag bestande på op til 1,5 millioner, som trækker i Vesteuropa for at overvintre og yngler her i stigende antal.
"Hvis der ikke gøres noget, viser vores forskning, at tallet kan vokse til tre millioner de næste ti år. Så bliver det svært at sige, hvor vi ender," siger professor Jesper Madsen fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.
Ny forskning herfra viser, hvordan især bramgæs og kortnæbbede gæs i dag er vokset til voldsomme antal. Men blisgæs, grågæs og andre bestande er også i kraftig vækst.
"Eksplosionen i vilde gæs påvirker både naturen hårdt i tundraen oppe nordpå, hvor de yngler, og landbrugets afgrøder hos os. Ikke at det vælter landbrugets samlede økonomi. Men i visse områder rammes nogle landmænd ofte og meget," siger Jesper Madsen.
Landbrugsavisen beskrev for nylig, hvordan økologisk mælkeproducent Thomas Helle fra Tjæreborg ved Vadehavet helt havde opgivet at så græs på udsatte marker. Gæssene kommer i flokke på op til 10.000 ad gangen og høvler græsset af som en plæneklipper.
Ifølge viceformand Lars Hvidtfeldt fra Landbrug & Fødevarer har problemet taget overhånd og er netop ikke længere længere forbeholdt Vestjylland og Vadehavet.
"Da det er trækfugle og en række lande berørt, er vi nødt til at finde internationale løsninger," siger han.
Fordi gæs er store fugle og ofte i flok, kan de også udgøre en risiko for flysikkerheden. Der trækker for eksempel et stigende antal bramgæs hen over Øresund til fare for flytrafikken ved Kastrup Lufthavn.
En nydannet paraplyorganisation for forvaltning af gæs i Europa skal derfor nu forsøge at lave en koordineret forvaltning af gæs i Europa. Her deltager miljø- og naturmyndighederne fra 20 europæiske lande med Aarhus Universitet som datacenter.
Selv fuglenes bedste ven, Dansk Ornitologisk Forening (DOF), erkender, at det er nødvendigt med en kraftigere regulering af ikke mindst bramgæssene.
Disse er imidlertid en beskyttet art på grund af tidligere truede bestande, så almindelig jagttid kan ikke indføres. Men man kan skrue mere op for muligheden for at skyde fugle i afgrænsede perioder.
"Vi har været meget påpasselige med at give grønt lys for det. Men det er bedre, at landene sammen bliver enige om nogle løsninger fremfor lokale hovsaløsninger, som også kan gå ud over andre arter som engfuglene," siger formand for DOF, Egon Østergaard.
At gæssene er eksploderet, skyldes ifølge professor Jesper Madsen bedre ynglemuligheder, fordi mennesket har trukket sig fra fuglenes arktiske yngleområder.
"Men samtidig har mange lande i årevis også fredet de vilde gæs eller begrænset jagten, og så er det moderne landbrug et åbent spisekammer for gæs, og de har lært at bruge det," siger han.
/ritzau/
