Tusindvis af hektar i Nordjylland stod under vand sidste uge. For små vandløb får skylden.
»Der er en prop et sted mellem her og Den Hvide Bro. Dernede er der ikke oversvømmelser.«
Planteavler Johannes B. Simonsen står, hvor Nørre Å løber sammen med Ryå ved Brønderslev. Vi er i Nordjylland, mandagen efter der faldt 100 til 180 millimeter på under halvandet døgn. Ingen ved, hvor store arealer der blev oversvømmet, men især ved Sindal i det nordlige Vendsyssel faldt meget. Når man kører gennem landskabet er markerne fyldt med søer. Et sted mellem 1.000 og 2.000 hektar kan være ramt, er en løs vurdering af Niels Arvidson, LandboNords fagchef salgsafgrøder.
»Det er ikke gratis længere,« fastslår Niels Arvidson.
Store områder skal sås om til foråret, og vårafgrøderne giver et mindre udbytte. Men skaderne rækker længere, selvom det er svært at se nu. I oplandet til oversvømmelserne sopper afgrøderne, og så søger rødderne mod overfladen. Det skader rodnettet og skaber sårbare afgrøder og mindsker næringoptaget.
»Det er det samme fænomen, vi ser hos jorder, der ikke er ordentlig drænede. Det ser meget godt ud, men udbyttet er der bare ikke,« siger Niels Arvidson.
Sandbanker i vandløb
Johannes B. Simonsen peger i forskellige retninger. Mod Brønderslev, hvor vandet fra Nørre Å kommer fra, og mod havet, hvor han vurderer, der er en prop i åen. Omkring ham sopper markerne, og et sted risler vandet hen ad marken i den forkerte retning, væk fra åen. Det hele er stoppet til. Måske er det sandbanker, vurderer planteavleren, der frygter udbyttetab på sine vinterafgrøder. Han havde også oversvømmelser i maj 2013, hvor han mistede 100.000 kroner i udbytte. »Ankelbyg, kalder vi det,« siger han om skaden i 2013.
Bedre uddannelse og grej
Oversvømmelserne viser behov for velplejede vandføringssystemer, siger Lars Hvidtfeldt, viceformand for Landbrug & Fødevarer:
»Godt, at vi fik afværget reduceret grødeskæring i vandplanerne.«
De seneste år har blandt andet Lolland-Falster, Skjern og nu Nordjylland været ramt af oversvømmelser.
Flaskehalsene skal fjernes ved, at kommunerne uddanner deres personale bedre og sørger for, at de har grej, der kan nå helt til bunds ved grødeskæring og oprensning.
Det vurderer Anna Birgitte Thing, miljøfagchef ved LandboNord.
»Det håbløse er, at kommunerne har overholdt regulativerne. Det har de gjort i Ryå, eksempelvis. Problemet er, at det ikke er nok,« siger hun og opfordrer kommunerne til at vedtage nye regler for grødeskæring og vedligehold.
Landbruget har gode erfaringer med Aalborg-metoden, hvor åen får en dyb rende med god gennemstrømning. Blandt andet nordpå i Uggerby Å ved Hjørring. Metoden skal udbredes, mener Anna Birgitte Thing. Og så skal gravemaskiner ud og grave sandbanker op. Men 100-180 mm på et godt døgns tid, der ramte Nordjylland sidste uge, vil stadig være et problem, vurderer miljøfagchefen.
Tjene penge på oversvømmelser
Snuptagsløsninger med store dæmninger er nok urealistiske mange steder, vurderer Jane Bang Poulsen, forsker ved Aarhus Universitet og specialiseret i vandløbsprocessor. Hændelsen i Nordjylland er dramatisk og sjælden, men nedbør er begyndt at komme i større mængder end tidligere, siger hun.
En løsning kunne være at holde vand tilbage forskellige steder i vandløbene. Eksempelvis ved at lade landbrugsområder med mindre værdi oversvømme kan landmænd - via erstatning - tjene penge, samtidig med at redde byer og marker længere nede ad åen. Det kan eksempelvis ske ved hjælp af barrierer i ådale.
