Rådgiver: Derfor er operationel leasing populært

I princippet burde du kunne køre traktoren billigere ved at eje den, men alligevel finder operationel leasing frem. Det skyldes, at topprisen tages af - og at det skaber sikkerhed under økonomien.

Det er meget forståeligt, at mange landmænd tyr til operationel leasing - hvor man betaler pr. time traktorkørsel - disse år. Godt nok bliver traktoren dyrere end ved selv at eje. Men det skaber sikkerhed.

"Så gør det ikke noget, at det er lidt dyrere, men så holder vi et loft over omkostningsniveauet."

Sådan fortalte Christian Rabølle, maskinkonsulent i Gefion, til maskinstrategi-temadag fredag i Gefions lokaler i Sorø, hvor 90 landmænd var mødt op.

Emnet operationel leasing - et af de meget diskuterede emner i år - blev bragt på banen af de fremmødte landmænd, der rakte hånden i vejret.

"Det er simpelthen fordi, vi gerne vil skubbe risikoen over på andre," siger Christian Rabølle.

Ved operationel leasing letter landmanden også likviditetspresset.

Hvornår giver operationel leasing så bedst mening?

"Vi har siddet og regnet rigtig mange regnestykker igennem, og du skal køre minimum 800 timer, for at det rigtig giver mening," siger Christian Rabølle.

Mange forhandlere kræver også et minimumforbrug i det leje for at indgå en aftale om operationel leasing.

Det er især ved maskiner, hvor der er dyr vinterservice, hvor operationel leasing giver rigtig god mening, mener Christian Rabølle. Han giver roeoptagere som eksempel. 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle