Rødder dybest hos He-Va

Uden at være noget videnskabeligt forsøg, så havde Borgeby Fältdagar sat otte forskellige etableringsmetoder op til dyst i disciplinen vinterraps med 35 planter pr. kvadratmeter som mål.

Såmaskiner af modellerne Överum Combi Jet, Gothia Cameleon, He-Va Sub Tiller, en helt traditionel halmharve, Horsch Focus TD, Väderstad Spirit Stripdrill, Claydon og Väderstad Seed Hawk, var deltagerne, som skulle ramme omkring de 35 planter og samtidig vise deres værd.

»Rapsene blev sået sidste år 20. august med hvede som forfrugt. Halvdelen af hver såmaskines parcel er blevet behandlet, mens den resterende halvdel har været uberørt,« fortalte Camilla Persson, planteavlskonsulent i HIR Skåne, da hun gav en demonstration af såmaskiner og foreløbige konklusioner om etableringsmetoderne.

»Mens der ikke er noget mærke, som skiller sig væsentligt ud, så er det interessant at se, at de to parceller, hvor der er pløjet og harvet forud for såning, står væsentlig bedre end de resterende parceller.«

»Efterfølgende kommer de parceller, hvor jorden er bearbejdet under såningen, og dårligst klarer de parceller sig, som er blevet tilsået med direkt-maskiner. Uden vi kender udbytterne, så kan vi se fra dronebilleder, hvordan parcellerne adskiller sig fra hinanden.«

Og hun er ikke i tvivl om hvorfor:

»Sneglene har gjort et stort indhug på parcellerne med direkte såning. Og vi ser også en ringere spiring,« konkluderer hun.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle