Den del af et rørlagt vandløb, som løber under offentlig vej, skal vedligeholdes af kommunen. Det har Miljø- og Fødevareklagenævnet besluttet i maj, efter at Landbrug & Fødevarer indgav en klage om kommunernes praksis.
Det er, efter to et halvt års behandling, en stor sejr. Landbruget har før haft store omkostning med at vedligeholde rørlagte vandløb.
Kommunen henviser til praksis
Sagen begyndte i juli 2014, da en landmand fik besked fra Middelfart Kommune om, at han skulle vedligeholde den del af et privat rørlagt vandløb, der løber under en offentlig vej.
Vandløbet havde haft et brud, og kommunen pålagde landmanden at reparere det med henvisning til, at vejen ellers ville tage skade.
Kommunen henviste til en gammel praksis. Det tidligere Natur- og Miljøklagenævn havde i 2013 fastslået, at vedligeholdelsespligten af private rørlagte vandløb, som er under offentlig vej, lå hos ejerne af de omkringliggende ejendomme, de såkaldte op- og nedstrøms bredejere.
Pligten er ikke udtrykkeligt defineret i loven, men er åben for fortolkning.
Derfor indgav Landbrug & Fødevarer i september 2014 en klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvor L&F udfordrede den administrative praksis.
Landmand slipper for regning
To et halvt år senere, i maj 2017, besluttede nævnet énstemmigt, at den kommunale vejmyndighed skal betragtes som bredejer i vandløbslovens forstand, da vejmyndigheden ejer vejen.
I den forbindelse fik Landbrug & Fødevarer medhold, og Middelfart Kommunes krav om vedligeholdelse bortfaldt.
Faktaboks
Principielle sager
- LandbrugsAvisen skriver over sommeren om retssager ført af Landbrug & Fødevarer, sager, som har påvirket de rammevilkår, landbruget har i dag.
