Der skal være plads til at forskere siger, at et pesticid ikke er et problem, uden at pengene ryger, hvis forskningen viser det. Det understreger radikal forskningsordfører.
Det er et problem, hvis forskning kun drives af medier og politikere. Forskerne skal være reelt uafhængige og ikke presset i en eller anden retning for at få fat i penge til forskningen.
Sådan lyder det fra Stinus Lindgreen, forskningsordfører for de radikale.
For en uge siden kunne man læse i LandbrugsAvisen, at man helst ikke skal sige, at noget ikke er et problem, for så bliver der ikke bevilget penge til at forske i det. Her råbte Nina Cedergreen, Københavns, der forsker i pesticiders virkning på miljøet, vagt i gevær.
Hun mener, at forskernes uafhængighed er på spil, når man for at holde skruen i vandet og skaffe penge til forskningen skal lave lobbyarbejde og gøre ting til et problem. Samtidig peger hun på, at man også skal være villig til at sige, at noget IKKE er problematisk, hvis man skal tages seriøst. Hendes forskningsverden er præget af, at hun ikke får basismidler, men skal ud og finde alle penge til løn, laboranter og laboratorieudstyr i fonde i konkurrence med andre.
For meget politisk styring
”Det er en helt reel problemstilling”, lyder det fra Stinus Lindgreen.
Han mener, problemet ligger i, at Folketinget ikke har hævet basismidlerne, som er penge på finansloven, forskerne selv kan bestemme over, og at de tit går til at medfinansiere projekter som man ellers henter penge til fra fonde – fordi fonde kræver medfinansiering.
”Det er et kæmpe problem”, understreger han.
Han mener ikke, man skal fjerne den politiske styring af forskningen fuldstændig. Politikere søger løsninger på mange ting, og vil derfor også påvirke, hvad der forskes i.
”Men vi bør begrænse den politiske styring”, siger han.
”Vi bør spørge os selv om vi konkurrenceudsætter for meget af forskningen”, siger han.
”Vi har de skarpeste hoveder siddende derude, og de skal bruge deres tid på forskning. Meget afhænger af fri forskning, der bygger på interesse og nysgerrighed. Løsninger kommer tid fra uventet kant”.
Følelser eller viden
Stinus Lindgreen er selv forsker, og kan også sagtens følge Nina Cedergreens bekymring over, at politikere, når det kommer til stykket, ofte følger folkestemninger baseret på følelser, når de beslutter noget, frem for hvad forskningen viser.
”Den frustration kan jeg godt forstå. Det er en balancegang, og som politikere skal vi afveje folkestemningen og lytte til fakta. For mig er det afgørende, at vores beslutninger skal bygge på et solidt, fagligt fundament, hvor man lytter til forskning og hvad vi ved, før vi træffer beslutninger. Det skal ikke bare lyde godt, men være godt”, siger han.
Stinus Lindgreen opfordrer forskerne til at blande sig i den offentlige debat.
”Det kan blive meget følelsesladet, og det er en skam, men alle synspunkter skal høres, og så må vi se, hvilke argumenter, der er bedst”, siger han.
