Rajgræs høstet i sidste øjeblik

Trods truende regnskyer, lykkedes det familien på Vesterkjær at få høsten i hus inden uvejret brød du.

53 hektar modent rajgræs af sorten Esquire, skulle i sidste uge i hus i Vonsild ved Kolding.

" Det var godt modent - så modent, at det var begyndt at spilde, så det var vigtigt, vi fik det af, inden der kom regn. Det regnede på begge sider af det sted, hvor vi høstede, omkring 500 meter væk, men vi fik kun selv en meget lille byge," fortæller Pia Friemann, der bor på Vesterkjær sammen med sin mand Søren Birkelund Schmidt, der ejer gården.

"Det tiltrak stor opmærksomhed fra forbipasserende, da der kørte fire mejetærskere på samme mark, sikke et syn," siger Pia Friemann. 

På billedet høstes der med Vesterkjærs egen Claas Lexion 580 30 fod fra 2007 og en Claas Lexion 540 25 fod, som de havde lånt af en god nabo, samt to New Holland CR 980 fra Avlscenter Trekanten, der hjalp til den dag.

Vesterkjær driver 820 hektar, hvoraf de 130 hektar er i pasningsaftale. Høsten af rajgræs forløb ifølge Pia Friemann nemt og smertefrit og udbyttet blev ca. 2600 kg. pr. hektar, med en vandprocent på omkring 20-25%.

"Vi er nogenlunde tilfredse, men det kunne have været bedre, da vi vurderer, at der ligger ca. 300-400 kg. frø pr. ha i spild," oplyser Pia Friemann.

Dagens høst blev afsluttet med fællesspisning i marken med både børn og voksne.

"Min datter og jeg sørger sammen for maden til det arbejdende folk i marken. Er tiden til det, sætter vi pris på at spise sammen i marken, mens det på de rigtig travle dage foregår hver for sig i maskinerne," afslutter Pia Friemann.

Med de tre indsendte fotos deltager Pia Friemann i Skyd høsten bedst, hvor de både kan vinde en høstlagkage samt en høstfest til en værdi af 25.000 kr. Vil du også deltage Skyd høsten? Så klik her

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækingen om en super sej DJI Phantom 3 Advanced drone til en værdi af 6000 kr: www.gjensidige.dk/landbrugsliv

 

Faktaboks

Skyd høsten først

Alle afgrøder er blevet høstet.  

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr. 

Blandt alle indsendere af henholdsvis fotos af frugt og grønt samt alle yderligere trækkes lod om to iPad mini til værdi 2.999 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind en iPhone SE, værdi 3.699 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle