Rapport: Ammoniak-afgift vil skære ni pct. af landbrugsproduktionen

Hvis husdyrproduktionen skulle betale for omkostningerne ved partikelforurening fra ammoniak, skulle de pålægges en afgift på fem procent, siger Det Miljøøkonomiske Råd. Landbrug & Fødevarer mener ikke, at vismændene tager høje for udflagning af husdyrproduktionen.

Synderen skal betale regningen. Det er denne logik, som ligger bag den nye rapport fra Det Miljøøkonomiske Råd, hvor de kigger på, hvad ammoniakudledning koster samfundet.

Ammoniak omdannes til sundhedsskadelige partikler. Landbrugets udledning står for en tredjedel af luftforureningen og medfører ifølge rapporten helbredsomkostninger på omkring 2,7 mia. kr. pr. år, svarende til 37 kr. pr. udledt kg. Det svarer til ca. fem procent af landbrugsproduktionens værdi, vurderer vismændene.

I dag reguleres landbrugets ammoniakudledning udelukkende via regler, eksempelvis forbud mod bredspredning af gylle, så landmænd kun må køre med gyllenedfælder eksempelvis.

Modelberegningerne, som vismændene har udført, viser, at en omlægning af ammoniakregulering i dansk landbrug fra regelregulering til en udledningsafgift vil kunne føre til et fald i landbrugsproduktionen
på ca. ni procent.

Faldet vil have bund i de øgede produktionsomkostninger i landbruget - og dermed at færre har råd til de danske varer.

På samme måde antager vismændene, at dansk landbrugsproduktion er ni procent højere i dag, end den ville være, hvis den var pålagt udledningsafgift på fem procent. Af praktiske årsager vil det være en afgift på husdyrproduktionen, foreslår vismændene.

Den større udledning - som vismændene mener, der er - medfører ifølge rapporten højere helbredsomkostninger på omkring 240 mio. kr.

Kritik fra L&F

Områdedirektør Niels Peter Nørring, Landbrug & Fødevarer, er kritisk over for vismændenes konklusioner vedrørende ammoniak. Han mener, at rådet undervurderer, hvor stor en del af husdyrproduktionen, der vil flyttes til udlandet.

Video: Verdens tredjebedste traktormekaniker er dansker - se ham i aktionMaskiner 20. oktober · 06:29

Vismændenes beregninger anslår, at en afgift vil føre til et fald i beskæftigelsen i fødevaresektoren på knap 5.000 personer. De vil dog i høj grad finde jobs i andre sektorer, siger vismændene.

"Omlægningen af ammoniakreguleringen leder dermed til en sektorforskydning, hvor ressourcer ledes væk fra landbruget, over mod øvrige erhverv," skriver vismændene i rapporten.

Omlægningen vil føre til et lille fald i den samlede værditilvækst i samfundet, står der i rapporten, men til gengæld er der velfærdsgevinster på grund af den reducerede forurening.

Danmark har lav ammoniakudledning pr. liter mælk

Ammoniakforureningen er grænseoverskridende - og spørgsmålet er, om forureningen vil flytte til nabolande. Det mener Det Miljøøkonomiske Råd ikke.

"Vismændene mener, at der kun vil ske en meget begrænset udflagning af den danske husdyrproduktion ved en afgiftsregulering. Vismændenes begrundelse er, at de andre EU-lande også er reguleret af nationale udledningslofter," siger Niels Peter Nørring, Landbrug & Fødevarer.

"Faktum er blot, at Danmark frem til 2020 skal reducere med 24 procent, mens EU har en gennemsnitlig reduktionsforpligtelse på seks procent," pointerer områdedirektøren.

For 2030 er reduktionsforpligtelsen i procent på højde med den danske, men udgangspunktet er helt forskelligt. I basisåret havde Danmark allerede høstet de lavt hængende frugter, såsom krav til overdækning af gyllebeholdere og forbud mod bredspredning, mens disse krav ikke var indført i landene, vi konkurrerer med, fastslår han.

"Selv fra 2030 vil det stadig være muligt for Bulgarien at øge deres ammoniakudledning i forhold til i dag. Desuden har Danmark en af de laveste ammoniakudledninger per liter produceret mælk, og enhver udflytning af produktion fra Danmark til øvrige EU-lande vil derfor, liter for liter, være skidt for miljøregnskabet i bredt perspektiv. Den pointe savner jeg voldsomt i vismændenes udspil," siger Niels Peter Nørring.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu