Raps: Opdag knoldbægersvamp hurtigst muligt

Hvert år oplever vi knoldbægersvampen i de danske rapsmarker i varierende angrebsgrader. I sidste års forsøgsserie med svampebekæmpelse under blomstring, seks forskellige steder i landet, var der kun få procent registreret angreb i størstedelen af forsøgene, mens et af forsøgsstederne oplevede en angrebsgrad op til 76 procent.

I det tidlige forår ved vi ikke, hvilke typer angreb vi kan forvente og i hvilke marker. Hvis vi vidste mere om denne svamp, kunne vi være hurtigere på aftrækkeren med den rette bekæmpelse.

Sclerotier er roden til alt ondt

Knoldbægersvampen ses nemmest ved høst, når vi i rapsstubben kan se sorte sclerotier inde i stænglerne, der mest af alt ligner rottelorte. Sclerotierne er svampens måde at overleve vinteren på. Efter en jordbearbejdning bliver disse sclerotier fordelt rundt i jordlaget, hvor de kan overleve længe. Undersøgelser har vist, at de kan overleve op til 11 år i jorden, men at de i gennemsnit er spiredygtige i seks-otte år. Når der dyrkes raps hvert fjerde til sjette år, vil svampen kunne overføres fra den ene raps til den anden - selv med seks rapsfrie år.

Små sorte sclerotier kan ses inde i rapsstubben efter høst. 

Hold øje fra begyndelsen af maj

I over 90 procent af svampens liv ligger den i jorden og venter på, at de rette klimaforhold opstår. Når det rette klima indtræffer, vil sclerotierne begynde at spire.

Sclerotierne spirer med et lille paddehat-lignende legeme på jordoverfladen, når jorden har en temperatur på cirka 10 grader. For at se paddehattene kræver det dog, at man kommer helt ned på knæene og kigger godt efter, da den lille paddehat kun er en til to cm høj. Med spiringen af denne paddehat har vi de første anlæg til at få knoldbægersvamp i rapsen.

Sclerotierne spirer som en lille paddehatte-svamp på jordoverfladen.

Analyser foretaget igennem de sidste tre år på en lokation nær Ringsted på Midtsjælland viser, at vi normalvis når en jordtemperatur på cirka 10 grader i første halvdel af maj. I 2017 var det den 13. maj, i 2016 den 6. maj og i 2015 den 5. maj.

Med de tre år til sammenligning vil vi altså normalvis have de første betingelser for knoldbægersvamp i rapsen fra begyndelsen til medio maj. Sørg derfor for at holde ekstra øje med paddehat-lignende svampe i rapsen i denne periode.

Rapsens blomstring skaber optimale betingelser for svampen

Rapsens blomstring skaber de optimale betingelser for svampens vækst. Hvis vi ser på de samme år som før, blomstrede rapsen den 30. april i 2017, den 28. april i 2016 og den 22. april i 2015. Rapsen blomstrer altså i gennemsnit 5 til 10 dage, før jordtemperaturen når cirka 10 grader, og paddehattene spirer frem. Det giver nærmest perfekte levevilkår for knoldbægersvampen, da rapsen efter en uges blomstring frigiver nok næring og energi til, at svampen er i stand til at inficere. 

Paddehattene frigiver sporer, og det er disse sporer, der inficerer rapsen med knoldbægersvamp. Sporerne har brug for masser af energi for at kunne inficere rapsen, og den energi får de fra de gule kronblade eller pollen, som falder ned og lægger sig i forgreningerne ved rapsstænglen.

Det giver os en forståelse for, hvorfor vi så ofte kan se angreb af knoldbægersvamp i rapsen, samt hvor vigtigt det er, at vi er klar til at beskytte rapsen mod smitte fra begyndende blomstring.

Rapsens blomstringsperiode er i dag fire til seks uger, hvilket giver svampen gode muligheder for at smitte over en længere periode. Det stiller derfor endnu større krav til at være på forkant med den rette timing af svampebehandlingen.

Er du klar med en løsning mod knoldbægersvamp?

I landsforsøgene har det i 80 procent af forsøgene til dato været rentabelt at behandle med et svampemiddel mod knoldbægersvamp. Hvis du har oplevet knoldbægersvamp i de tidligere år eller dyrker du raps regelmæssigt, er du ikke i tvivl om, at der skal et svampemiddel med på bestillingslisten, når du om få uger bestiller planteværn til sæsonen.

Bayer har i Europa udviklet det nye svampemiddel, Propulse, som er særlig effektiv til beskyttelse mod knoldbægersvamp. Sidste år blev Propulse godkendt i Danmark og er nu for første gang klar til at blive anvendt i de danske rapsmarker.