Rendegraver væltet ned i voldgrav

Arbejdstilsynet skal undersøge ulykke nær Vallø Slot, oplyser politiet.

En mand kom tirsdag alvorligt til skade ved en arbejdsulykke i Vallø nær Køge, oplyser politiet ifølge Ritzau.

Den rendegraver, han var fører af, væltede tirsdag formiddag ned i voldgraven ved Vallø Slot.

Ifølge Stevnsbladet var rendegraveren skredet fra kanten ned i voldgraven, hvor den var i gang med at rense op.

Stevnsbladet skriver, at redningsarbejdet tog flere timer - og at det endte med, at manden måtte skæres fri, så han kunne komme ud af den 44 ton tunge rendegraver. Du kan se foto af stedet hos Stevnsbladet.

Helikopter bragte manden til Rigshospitalet i København.

Arbejdstilsynet skal nu - som vanligt ved ulykker - undersøge, hvad der er sket.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle