Problemer med væselhale og resistent vindaks har fået Rokkedahl til at dyrke raps oftere, end det normalt anbefales. Risikoen for kålbrok minimeres ved at dyrke en kålbrok-tolerant sort.
Årets høst af de 113 hektar vinterraps på Rokkedahl ved Løgstør er vel overstået. Og med et gennemsnitligt udbytte på 46 hkg pr. hektar er driftsleder Peter Holst godt tilfreds.
Det gode udbytte er dog ingen selvfølge. For med et presset sædskift, hvor der på en del af markerne dyrkes raps oftere end hvert femte år, er der stor risiko for sædskiftsygdomme som for eksempel kålbrok.
Det afholder dog ikke Peter Holst fra at dyrke raps oftere end anbefalet. Og med mulighed for at dyrke rapssorter, der er tolerante over for kålbrok, er det indtil videre gået godt.
»Vores jord varierer meget, og på en del af jorden har vi dårlige erfaringer med vårbyg. Derfor vil vi gerne have så megen vintersæd i sædskiftet som muligt. Men efter vi har fået problemer med væselhale og resistent vindaks, tør vi ikke fortsætte med at dyrke hvede efter hvede. Derfor tager vi i stedet raps med i sædskiftet noget oftere, så vi kan få en effektiv bekæmpelse af græsukrudtet med Kerb. Og for at minimere risikoen, for at rapsen får kålbrok, har vi i år dyrket en kålbrok-tolerant sort på samtlige 113 hektar med raps,« fortæller Peter Holst.
Kerb som resistensbryder
Problemerne med resistent ukrudt forstærkes af, at cirka to tredjedele af de 700 hektar på Rokkedahl drives pløjefrit. Planteavlskonsulent Steen Bo Jakobsen fra AgriNord understreger da også, at den hyppige dyrkning af raps i sædskiftet på Rokkedahl er en nødløsning.
»Jorden på Rokkedahl er meget speciel, men de er rigtig gode til at avle gode udbytter i hvede og raps på ejendommen. Derfor har vi skullet finde en løsning, som både sikrer en så god økonomi som muligt, og som tager højde for de problemer, det anstrengte sædskift giver,« siger Steen Bo Jakobsen.
Han tilføjer, at der for nogle år siden var problemer med kålbrok i mindre dele af markerne. Men at problemet ikke har været større, end at det har kunnet løses ved at dyrke kålbrok-tolerante sorter. Problemerne med græsukrudt er dog ikke løst og kræver en målrettet strategi.
»Væselhale er meget svær at styre med de midler, vi har til rådighed i korn. Derfor er det godt, at Miljøstyrelsen har givet dispensation til, at vi kan bruge Kerb i vinterrapsen,« siger Steen Bo Jacobsen.
Selvom vindaks også er dyr at bekæmpe i korn, så mener Steen Bo Jakobsen, at det under normale omstændigheder er muligt. Men da der sidste år blev fundet vindaks, som havde udviklet resistens over for de aktivstoffer som findes i de midler som bruges i kornafgrøder, så har de måttet støtte sig til den sikre effekt, som aktivstoffet i Kerb har på vindaks.
