ArkivfotoAf Preben Høj, Svinekonsulent, LandboNord
Logistikken kan være dårlig, nogle staldafsnit er helt færdige og duer ikke mere eller kapacitetsomkostningerne bliver for høje. For mange af disse små ejendomme er der stort set ingen mulighed for indtjening.
Samtidig er der mange af de større besætninger, som slås med alt for få farestier i forhold til antallet af løbepladser og drægtighedspladser, hvilket giver en dårlig kvalitet af de fravænnede grise. Der er små og uens grise, som det er alt for dyrt at producere op til 30 kg, sammenlignet med en fravænningsgris med en ordentlig fravænningsalder og vægt.
I hovedparten af de samme besætninger er der en kraftig belægning i smågrisestal-dene, hvilket giver endnu større udfordringer med de små fravænningsgrise.
Når geografi og størrelsesforhold passer sammen, kan det være muligt at lave en god forretning ud af en kombination af disse 2 situationer.
Ved at holde alle løbninger på den store ejendom holder man en stor del af de driftsledelsesmæssige udfordringer eet sted.
Hvis alle søer slagtes fra den lille ejendom efter fravænning, bliver den logistiske opgave meget lille.
Kig først på den lille stald
Hvor mange farestier er brugbare og hvor mange smågrisepladser er brugbare? Dette er basis for hvor mange faringer det er muligt at gennemføre på ejendommen og hvor mange producerede smågrise der kan køres gennem stalden. Samtidigt vurderes hvor mange drægtighedspladser der fornuftigvis kan anvendes.
Kig herefter på den store ejendom
Hvor mange løbninger er det muligt at gennemføre uden at systemet bliver for pres-set? Er der stadig plads til alle poltene, selv om der løbes til flere årssøer?
Hvis nogle af søerne flyttes fra ejendommen allerede efter scanningen, kan den overskydende plads så bruges i løbe- og kontrolafsnittet?
Hvor mange faringer/uge er optimalt hvis man ønsker en kvalitetspattegris ved fra-vænning?
Så kan man vurdere den samlede pulje af muligheder og behov.
Du kan finde eksempel på ovenstående i denne artikel.
Relaterede artikler
Kommentarer