Nu er sprøjteforbuddet vedtaget i Aarhus Kommune.
Et flertal i Aarhus byråd har onsdag aften forbudt 11 landmænd i Beder at bruge pesticider på deres marker, beretter TV2 Østjylland.
Landmændene frygter nu for deres fremtid.
"Jeg skal have solgt min virksomhed, hvis det skal dyrkes økologisk, fordi det vil give så stort et underskud, at jeg ikke kan leve med det", siger landmand Jens Anker Bøje fra Beder til TV2 Østjylland.
Alle partier i Aarhus Byråd - med undtagelse af Venstre, Dansk Folkeparti og Ny Borgerlige - står bag sprøjteforbuddet, hvor begrundelsen er grundvandsbeskyttelse.
"Jeg synes, at det er så groft og helt urimeligt, at de kommer og stiller krav til os, om at vi ikke må drive vores virksomhed efter loven", siger Jens Anker Bøje.
Aarhus Kommune mener, at landbrugets sprøjtemidler forurener drikkevandet.
"Vi finder godkendte sprøjtegifte i boringerne, og vi finder også godkendte sprøjtegifte over grænseværdierne i boringerne, og det handler om, at der mange steder i Aarhus er sådan, at grundvandsreservoirerne ikke er naturligt beskyttede af jordlagene, og derfor skal landmændene stoppe med at bruge sprøjtegifte", sagde Kristian Würtz, der er rådmand for Teknik og Miljø, den 15. november til TV2 Østjylland.
De elleve landmænd, der bliver tvunget til at droppe pesticiderne på deres marker, får en kompensation, men den giver Jens Anker Bøje ikke meget for.
"Det er en latterlig lille erstatning, de tilbyder os", siger Jens Anker Bøje.
"Selvfølgelig går jeg op i, at vi skal have rent drikkevand, men de kan ikke bare udvælge elleve tilfældige lodsejere her i Beder og sige: Nu skal I stoppe med at drive jeres forretninger, fordi vi skal have jeres rene drikke vand."
Landbrug og Fødevarer har tidligere meldt, at de nu vil stævne Aarhus Kommune, eftersom Landbrug & Fødevarer mener, at sprøjteforbuddet udstedes på et tyndt, fagligt grundlag.
Faglig uenighed mellem kommunen og L&F
Geolog Morten Bak, Aarhus Kommune, har tidligere over for Landbrugsavisen.dk udtalt, at behovet for sprøjteforbud i Aarhus Kommune er stort, fordi landskabet er særligt.
"Landskabet i Østjylland er et istidslandskab, der er præget at gletscherfremstød, som har pløjet sig igennem hele området. Det resulterende landskab er derfor præget af sprækker og forkastninger. Disse bliver til ’motorveje’, hvor bl.a. pesticider hurtigt kan trænge igennem", har Morten Bak fortalt.
De øverste jordlag i Østjylland udgøres desuden hovedsageligt af moræneler. Dette er i høj grad opsprækket.
Chefkonsulent Nikolaj Ludvigsen, Landbrug & Fødevarer, svarede til dét, at den ikke holder vand:
"Jeg tvivler stærkt på, at Miljøstyrelsen vurderer, at jordbundsforholdene generelt er sådan i Århus Kommune, at godkendelsesordning for pesticider er sat ud af kraft", sagde Nikolaj Ludvigsen.
Han fortalte, at L&F mangler at se den konkrete vurdering for, at et indgreb overhovedet er nødvendigt i Århus. Alt er bundet op i generelle vendinger om gletcherfremstød, sprækker i moræneler og amtslige udpegninger omkring nitratfølsomhed.
"Det dur altså ikke, og opfylder langt fra de krav om konkrethed som kommunen er underlagt som forvaltningsmyndighed. Når man påtvinger tredjemand begrænsninger i rådigheden, må man som minimum forvente, at man foretager konkrete vurderinger mark for mark", sagde L&F-chefkonsulenten.
Rådmand Kristian Würtz (S) var uenig:
"Aarhus Kommunes påbud hviler efter min opfattelse på et solidt fagligt grundlag", udtalte han til Landbrugsavisen.dk.
Fortidens synder
En række forskere har over for Århus Stiftstidende medgivet, at en lang række af de stoffer, som er fundet i drikkevand, er gamle stoffer, altså 'fortidens synder'.
"Med undtagelse af en mindre misforståelse, så har landboforeningerne ret i, at fundene langt overvejende hidrører fra forbudte eller regulerede stoffer, og derfor er forårsaget af "fortidens synder," skrev professor Per Kudsk på vegne af de tre eksperter, ifølge Århus Stiftstidende.
