Sådan har I stemt: Tre ud af fire vil låse foderprisen 12 måneder frem

82 Svin Plus-læsere har svaret på, hvordan de vil tilrettelægge deres foderindkøb efter høst.

Hvilken retning tror du foderpriserne tager i efteråret, og hvad er din strategi for foderhandelen, når du har høsten i hus?

Det spurgte vi Svin Plus-læserne om i sidste uge. Afstemningen er slut, og resultatet viser, at især én strategi er populær hos svineproducenterne, når det kommer til foderkøb.

Tre ud af fire svarpersoner med et svinebrug tilkendegiver nemlig, at de forventer stigende eller ændrede foderpriser efter høst, og at de vil dække af for indkøb af svinefoder 12 måneder frem.

Den sidste fjerdedel af svarene er cirka ligeligt fordelt på en strategi med at købe til dagspris, dække af for 3 mdr eller 6 mdr - eller helt at følge rådgiverens anbefalinger.

Vi skal naturligvis understrege, at Svin Plus-afstemningen er aldeles uvidenskabelig og temmelig sikkert heller ikke repræsentativ. 

Resultat af afstemning

Hvilken strategi vælger du for indkøb af svinefoder til høst?

Jeg forventer stigende foderpriser efter høst, og vil handle foder helt eller delvist 12 mdr. frem.: 32 svarpersoner

Jeg forventer faldende foderpriser i efteråret, og vil handle ind til dagspris.: 0 svarpersoner

Jeg forventer uændrede foderpriser i efteråret, og vil handle ind til dagspris.: 3 svarpersoner

Jeg forventer uændrede foderpriser i efteråret, og låser prisen fast 3 mdr. frem: 3 svarpersoner

Jeg forventer uændrede foderpriser i efteråret, og låser prisen fast 6 mdr. frem: 4 svarpersoner

Jeg forventer uændrede foderpriser i efteråret, og låser prisen 12 mdr. frem.: 21 svarpersoner

Jeg tager ikke stilling. Jeg gør som min konsulent anbefaler.: 4 svarpersoner

Jeg har ikke et svinebrug.: 15 svarpersoner

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle