Sådan skaber jeg soholdresultater i særklasse

Brødrene Sørensen og de øvrige i stalden på Store Vognsbæk ved Frederikshavn laver resultater i absolut særklasse. På Kolding Herreds Landbrugsforenings møde om svineproduktionens fremtid fortæller Danni Sørensen, medejer og leder af bedriften, om, hvordan man er nået frem til de gode resultater.

Soholdet omfatter 1.300 årssøer med fem ugers fravænning og en effektivitet på over 35,5 grise pr. årsso over det sidste år. Den totale pattegrisedødelighed er så lav som 15 procent. Til grund for det gode resultat ligger blandt andet organisering af produktionssystemet med bl.a. to ugers holddrift, strørobot, linespil, mælkecupper i farestalden og senest – forsøg med farestier til løse søer. Besætningen har flere gange ligget nr. 1 på DB-tjek Hitlisten senest 1. halvår 2014.

Danni Sørensen har holdt indlæg på svinekongressen 2014

Direktør Hans Aarestrup, Danske Svineproducenter, taler under overskriften: Et presset erhverv, hvor han løfter sløret for, hvordan han ser på fremtiden for erhvervet, der er presset af udefra-kommende faktorer som politisk krise mellem EU og Rusland. Peter Skov Madsen fra SPF-selskabet kommenterer det frie fald, der er set i eksporten de seneste tre måneder efter to år med gunstige priser på eksportmarkederne. Aftenen sluttes af med indlæg fra svinerådgiver Claus Rasmussen og økonomirådgiver Anders S. Funch, begge fra KHL.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle