S-formand: Debat om kød er hysterisk

Det er noget pjat at tro, at hele klimaproblematikken kan løses ved at rette al fokus mod kødproduktion, lyder det fra partiformand Mette Frederiksen (S).

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen var klar i spyttet, da debatten faldt på tidens hyppige debat om kødproduktion og klimaproblemer.

Det skete ved Jysk Landbrugs debatmøde holdt i Sagros lokaler i Billund.

"Jeg synes, det er en hysterisk diskussion, der er om kød lige nu", sagde formanden og fortsatte:

"Jeg synes, det er noget pjat at tro, at vi løser hele klimaproblemstillingen ved at få det til handle om kød. For CO2-udslippet fra de flyvemaskiner, som folk tager for at fortælle hinanden, at de ikke skal spise kød, det er et langt større problem".

Den sidste bemærkning gav latter blandt de tilhørende, der dog måtte grine endnu højere, da CEO i Danish Crown Beef, Finn Klostermann, med et smil henvendte sig til Mette Frederiksen:

"Hvis du ikke bliver statsminister, så kan du godt blive sælger i Danish Crown".

Se optrinnet og formanden uddybye, hvorfor hun synes, at dansk fødevareproduktion er et guldæg, i videoen øverst i artiklen.

Emneord

video

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle