Sanne lejer skov af gods - til svineproduktion

Sanne Erlingsson er godt på vej til at kunne leve af at producere grise, der har levet det meste af deres liv i en lejet skov. De er konventionelle.

Sanne Erlingsson startede for fire år siden et lille projekt, som nu næsten kan gøre det ud for en løn: Hun producerer skovgrise. Det beretter DR Sjælland.

"Man kan se, hvordan de bliver glade og får personlighed og stikker trynen i jorden og stortrives, når de er i skoven," siger Sanne Erlingsson.

Landbrugsavisen.dk har ringet hende op for at høre yderligere om hendes koncept.

I løbet af få år er hun gået fra 20 slagtegrise produceret om året til cirka 100. Hun har 30 til 40 grise gående på de fem hektar skov, hun lejer af et gods, samt smågrise hjemme på familiens eget landsted.

Det er frustration over masseproduktionen af dyr - og det, hun mener er mangel på kvalitetsbevidsthed - der har fået den lollandske landmand til at søge alternative veje med svineavlen:

"Efterhånden som min forargelse steg over den traditionelle produktion af dyr - og hvordan de bliver behandlet i landbruget, tænkte jeg, at jeg gerne ville lave et anderledes produkt," siger hun.

Sanne Erlingsson er opvokset på en gård og fagudlært på en traditionel landbrugsskole med Knuthenlund Gods som lærested.

Grisene er mestendels almindelige slagtegrise, der indkøbes ved syv kg, men hun har også eget opdræt. Hun har seks Duroc-søer, der insemineres med Duroc-sæd, og tre vildsvinehunner og en vildsvinehan.

"Jeg tror det fortsat vil være en blanding af indkøbte smågrise og eget opdræt, men jeg vil gå over til mere vildsvin og duroc’erne. Det er sjovere at lave sit eget," siger hun.

Grisene er konventionelle. De får foder indkøbt hos Danish Agro. Hun oplever ikke, at hun mister kunder på, at de ikke er økologiske.

"Jeg snakker rigtig meget med mine kunder, og jeg oplever, at folk bare gerne vil have god dyrevelfærd, og økologi og god dyrevelfærd er ikke lig med hinanden," siger hun.

Hun slår på, at hun ikke har haft behov for at bruge medicin i sin produktion endnu.

"Jeg kan fortælle, at dyrene ikke får medicin. Det er ikke nødvendigt, for de bliver ikke syge.  Det er jo ofte nødvendigt i almindelig produktion, selvom medicinforbruget er sat vanvittigt ned."

Økonomien hænger nogenlunde sammen:

"Jeg er tæt ved at kunne leve af det, men min mand har fast job ved siden af, så han trækker læsset. Vi laver også helstegte pattegrise, og det giver meget godt. Det er ikke den store løn endnu, men det begynder at hjælpe," siger Sanne Erlingsson.

Har du ambitioner om at vokse yderligere?

”Ambitionen er, at jeg kan leve af det, men jeg har ikke tænkt mig at jeg skal have 600-800 grise om året igennem. Jeg vil gerne have, at jeg kan klappe alle sammen og kender mine grise. Det er i den ånd, at jeg vil gerne have, at mine dyr har det godt: At deres liv betyder noget; at det ikke bare er en kotellet, man tager op i køledisken," siger Sanne Erlingsson.

Kunderne kommer fra Lolland-Falster, men også hele Sjælland. Kunderne er villige til at køre langt for et godt produkt, men hun overvejer, om hun kan arrangere fællestransport til hovedstadsområdet med aflæsningssteder.

Kunderne får hun via Facebook og mund-til-mund-metoden.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle