SB Pork og Tican fyrer - flest i Brørup

I starten af maj meddelte Bonusgrisen, at leveringen af slagtegrise til SB Pork i Brørup fra 1. september 2017 ophører, idet gruppen af producenter har lavet en aftale om levering til Danish Crown.

I starten af maj meddelte Bonusgrisen, at leveringen af slagtegrise til SB Pork i Brørup fra 1. september 2017 ophører, idet gruppen af producenter har lavet en aftale om levering til Danish Crown.

Bonusgrisen har hidtil leveret ca. 700.000 grise pr. år. Tican og SB Pork har dog løbende tegnet nye kontrakter med producenter, og når der tages højde herfor, forventes nettoreduktionen i tilførslen pr. 1. september at blive på ca. 500.000 grise på årsbasis.

Den nødvendige kapacitetstilpasning planlægges i øjeblikket, og når der ses bort fra korttidsansatte ferieafløsere, må der forventes en reduktion af medarbejderstaben på i alt ca. 55 medarbejdere – heraf ca. 45 i Brørup og ca. 10 i Thisted. Det endelige antal opsigelser bliver fastlagt medio juli.

”Det er en skærpet kamp om råvarerne og det faldende antal slagtegrise i Danmark, som udløser denne beklagelige situation. Vi mærker dog en stor interesse for vores attraktive afregningsmodel og de gode tilbud om væksttillæg m.v., som vi her i foråret har lanceret overfor både eksisterende og nye leverandører. Derfor forventer vi også, at det tabte er hentet tilbage i løbet af en overskuelig tidshorisont på 1-2 år. Indtil da må vi desværre tilpasse kapaciteten, så den hele tiden matcher den forventede udvikling i råvaretilførslen”, udtaler adm. direktør Ove Thejls.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle