Carre Rotanet renser blev fremvist i spildkorn af økolog Johannes Villadsen, der købte den i foråret. Han fortalte, at den kommer fra Frankrig, hvor den mest bruges til at belufte jorden. Han vil dog bruge den som ukrudtsstrigle i stedet for at radrense, hvor kapaciteten er lille (3-4 km/t), og ukrudtet tit kommer igen, hvorimod Rotanet har høj kapacitet (18-20 km/t) og ikke slæber halm eller lægger kornet ned, som strigler er slemme til. Han har ikke fået afgrødeskader i korn op til 6 cm højde - og den er især god til sandjord, men ikke billig.
Robert Hammerums økologiske bedrift består af 170 hektar under plov og en årlig produktion af 1.400 økologiske slagtesvin. Han dyrker vinterbyg, rug, vårbyg, havre, hestebønner og kløvergræs og lejer noget vandet jord ud til gulerødder. Jordtypen er primært JB 2 og 4.
Robert Hammerum dyrker vinterbyg, hvilket ikke er så almindeligt hos økologer. Denne er sået 21. september og ikke striglet mod ukrudt. Der er dog harvet en del mod kvik/rodukrudt før såning. Marken var meget ren, - der var kun ganske lidt ukrudt ude i markkanten. Hans udbytte i vinterbyg ligger på 40-45 hkg pr. ha, typisk med forfrugt korn.
Denne HE-VA Weeder-HD strigle med multiseeder frøudstyr var en af tre harver, der blev vist frem. »Økologi kræver jordbearbejdning mod ukrudt og plane marker. Kunsten er at omstille og indstille harven, så den følger arealet og arbejder i den rigtige dybde alt efter ukrudt«, sagde planteavlskonsulent Jette Kjær, Landbo Limfjord.
Siloen indeholder halvt rug, halvt byg. Grisene vådfodres med korn, hestebønner, indkøbt protein og grovfoder. Nu skal foderet være 100 pct. økologisk, hvor kravet før var 95 pct.
Robert Hammerum laver 1.400 øko-slagtesvin om året. 400 ad gangen, alt ud, alt ind, for at undgå sygdomme. De går i masser af halm (100 kg/gris) og har udendørs løbegård (th.).
Økonomien i øko-slagtesvin svinger meget. I 2016 var DB pr. gris 686 kr., men i 2018 kun 263 kr. og i 2020 260 kr. (FarmtalOnline). Prisen på øko-korn er stadig høj, men stagneret.
Billede 1 af 8
Vinterbyggen er netop kommet op og står fint lysegrøn i det gode såbed. I kanten af marken er der lidt ukrudt på kimbladsstadiet, men inde i marken er der faktisk intet.
Og det glæder økolog Robert Hammerum fra Kjeldbjerg ved Skive, der i starten af oktober lagde gård til Økologiudvalget Nordvestjyllands efterårsarrangement.
Han har drevet bedriften økologisk i over 20 år, og har ikke de store ukrudtsproblemer.
»Min hovedstrategi er at harve rigtig meget efter høst for at komme kvik og rodukrudt til livs. Markerne harves ofte tre til fem gange og kanterne endnu mere i efteråret. Derfor har jeg heller ikke rigtig plads til efterafgrøder«, fortæller han.
Vintersæden sås sent - fra slutningen af september og hele oktober - for at minimere problemer med ukrudt, sygdomme og lejesæd.
Det giver meget lidt ukrudt, og derfor strigler han ikke vintersæden.
Frugtbar jord
»Man kunne med rette spørge, om de mange overkørsler ikke forarmer jorden«, siger hans planteavlskonsulent Ida Nicolajsen fra Landbo Limfjord.
»Men hos Robert er der mange andre tiltag, der vejer den anden vej, nemlig tilførsel af 55 ton halm pr. ha til gulerødderne, som dyrkes af Tange gulerødder og er med rundt i sædskiftet.
16 pct. af halmen omdannes til humus, hvilket virkelig gavner jorden. Halmen fræses og pløjes ned, men æder dog alt kvælstof fra den efterfølgende afgrøde og kan derfor kun efterfølges af en N-fixerende afgrøde, nemlig hestebønner. Derudover tildeler han selvfølgelig meget husdyrgødning.
Og så dyrker han kløvergræs, som også er med rundt i sædskiftet. Græsset efterlader masser af rødder og organisk materiale til jorden. Så alt i alt har han et lille plus i jordfrugtbarhedens favør«, mener hun.
Ud over samarbejdet med Tange gulerødder har Robert Hammerum også samarbejde med en svineproducent og en mælkeproducent, begge økologiske. Han modtager husdyrgødning og afgiver kløvergræsfoder og grisefolde.
Relaterede artikler
Kommentarer