Seges: Ingen dokumentation for at anbefale Smartgrass til fodergræs

I fagpressen har der de seneste dage været omtale og anbefaling af at bruge vækstreguleringsmidlet Smartgrass til fodergræs. Der er dog ingen dokumentation for at midlet har en effekt og er en gevinst for landmanden, understreger Seges.

Som udgangspunkt anbefales kun sorter/hjælpestoffer, der har dokumenteret effekt og positiv gevinst for landmanden, og derfor ser vi frem til en grundigere afprøvning af smartgrass i flere forsøg.

Sådan lyder det fra Seges i en meddelelse på Landbrugsinfo, efter at artikler i fagpressen har anbefalet brug af vækstreguleringsmidlet Smartgrass til fodergræs.

Ifølge Seges er et produkt med samme aktivstof blev afprøvet i Landsforsøgene® i 2009 i et forsøg. I dette forsøg gav behandlingen et merudbytte i pågældende slæt på 3-13 procent afhængig af behandlingstidspunkt, men tilsvarende mindre udbytte i efterfølgende slæt, så samlet set gav behandlingen ikke noget merudbytte.

 

 

 

 

 

Faktaboks

Om Smartgrass:

Smartgrass indeholder aktivstoffet gibberellinsyre A3. Aktivstoffet er et systemisk væksthormon, som også findes naturligt i planter.

Behandling med smartgrass skulle angiveligt kunne starte græsvæksten tidligere, så udbyttet i første slæt bliver større. Ligeledes vil en behandling i sensommeren kunne forlænge vækstsæsonen.

Udbyttedynamikken i kløvergræs er imidleritid kompleks, og derfor skal værdien af dyrkningstiltag tage udgangspunkt i hele årsudbyttet, idet et stort udbytte ofte følges af et tilsvarende mindre udbytte.

Kilde: Seges

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.