Seksfuret liftplov til de største traktorer

rTraktorer på 300 hk og derover er langt fra usædvanlige som følge af strukturudviklingen.

Liftplove er meget manøvredygtige og efterspørges derfor også til de store traktorer. Derfor har Plovfabrikken Överum udviklet en ny serie liftplove, der er ekstraordinært kraftige, så de kan holde til de voldsomme påvirkninger fra store traktorer med 300 hk og derover.

Serien, der har betegnelsen Vari Flex EX, omfatter udgaver med fire, fem og seks furer. Plovene har i alle tilfælde variabel fureindstilling fra 30 til 55 cm.

Stærk EX-ramme

Överum oplyser, at både hovedramme og åshuse er nykontrueret. Vendeakslen, der har en diameter på hele 18 cm, kører på rullelejer, som sikrer en stabil og rolig vendefunktion. Interessant er også, at bæreakslen, der kan leveres til Kategori 4-ophæng, kan monteres i fire højdepositioner. Det bevirker, at Vario Flex EX kan monteres på alle kendte udgaver af stortraktorer, understreger Överum.

Dybdehjulet er monteret bagest, så det også kan anvendes som bærehjul under landevejstransport. Ved vendinger på forageren indtager Vario Flex EX automatisk mindste furebredde. Dermed ændres geometrien, så påvirkningerne reduceres under vendefunktionen. Vario Flex EX indtager automatisk den valgte furebredde, når pløjningen påbegyndes efter vendingen.

Överum gør opmærksom på, at træklinjerne mellem traktoren og Vario Flex EX kan finjusteres manuelt som sidste del af indstillingsprocessen. Det giver mulighed for, at ploven kan "gå frit" uden nogen "direkte styring" fra traktoren, hvilket kendetegnes ved, at både sligrekæder og topstang kan holdes løse under pløjearbejdet. Det er en vigtig forudsætning for at spare brændstof, understreger Överum.

Liftplov til stortraktorer

Kongskilde Industries A/S

Hal C - standnr. 2710

Bedømmelse:

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle