Semler skal sælge Sulky

Semler Agro har fået distributionen af Sulkys gødningsspredere og viste dem på Agromek.

Gødningssprederproducenten Sulky har indgået samarbejde med Semler Agro om det danske marked. Oprustningen hos Semler Agro er en del af en ambitiøs plan om at blive førende inden for udstyr til det danske landbrug.

Derfor har virksomheden indgået en ny samarbejdsaftale med det franske firma Sulky Burel, der producerer high-end gødningsspredere, som vil blive solgt gennem Semler Agros 11 forretninger i Danmark. Semler Agro debuterede med produkterne fra franske Sulky på Agromek i sidste uge.

Sulky er en familievirksomhed, der i år har 80 års jubilæum og ledes af tredje generation, Julien Bruel. Sulky har netop investeret 20 millioner euro i en ny fabrik i Vestfrankrig. Mærket fås på 50 markeder over hele verden.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle