SF har fået ny miljø- og fødevareordfører

Det bliver en ny SF-politiker, der skal tage debatten om landbrugs- og fødevarepakken m.m. op med miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i den kommende folketingssamling.

Ny miljø- og fødevareordfører er cand. pcych. Trine Torp, der overtager posten efter Lisbeth Bech Poulsen, som nu er blevet finansordfører.

Seks titler

Det skyldes en ordførerrokade, som SF netop har gennemført.

Ifølge listen over ordførere er Trine Torp nu: Natur- og miljøordfører, fødevare-, landbrugs- og fiskerordfører, samt dyrevelfærdsordfører.

Derudover er hun: SFs socialordfører, ligestillingsordfører, psykiatriordfører, familieordfører, handcicapordfører og kirkeordfører. Så der bliver nok at se til.

Valgt ind 2015

Trine Torp (46) blev valgt ind i Folketinget ved valget i juni sommeren 2015.

Hun har tidligere arbejdet otte år med udsatte børn, unge og familier.

Hun er gift og har to børn.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle