Det våde vejr har besværliggjort høsten af engrapgræs på I/S Arildtofte i Jersie. Fredag blev sidste engrapgræs tærsket, og det blev fejret.
Mobiltelefonen ringer i et væk hos landmand Christian Wiid. De sidste mange dage har han styrtet rundt for at koordinere høsten af vinterbyg, rødsvingel, engrapgræs og presning af wraphø imellem bygerne.
Omkring 80 hektar engrapgræs af sorten Balin er nu i hus, men regnen har givet ekstra arbejde med at løfte den skårlagte engrapgræs.
I dag skal den sidste engrapgræs tærskes - otte hektar af sorten Evora på forpagtet jord.
"Nøj, hvor skal der rødvin på bordet i aften. Det er simpelthen en lettelse," siger 27-årige Christian Wiid og ligner en, der allerede drømmer om en lækker Amarone.
Han driver I/S Arildtofte i Jersie ved Solrød sammen med sin far, Jørgen Wiid. De har to elever ansat, og derudover hjælper en svoger også med på bedriften.
To lokale landmænd har hjulpet til med høsten, men i dag er det kun Jørgen Wiid, der høster den sidste engrapgræs.
Han nærmer sig med den gule New Holland-mejetærsker, som næsten alle benytter i området.
Jørgen Wiid kører op på siden af den blå kornvogn for at tømme mejetærskeren. Han dytter og peger. Christian Wiid hopper ind i traktoren og vipper containeren mere lodret. Der kom for meget vind ind under, så frøene var ved at blæse væk.
Frøene er helt tørre og lige til at lægge på lager, forklarer Christian Wiid som er godt tilfreds med udbyttet på engrapgræs i år.
"Det ser rigtig fornuftigt ud. Det er ikke topudbytte, men over middel. Selvom det selvfølgelig er svært at sige endnu, hvor meget det vejer," siger han.
Lidt vand godt for Evora
Christian Wiid går raskt efter mejetærskeren ned i den modsatte ende af marken. Farten skal øges på mejetærskeren, så han skal først tjekke, om der er spild. Ind under soldet sætter han en overskåret plastikdunk, der tjener som bakke.
Han gransker det indsamlede nøje.
"Nå, det er kun skaller, så det ser fint ud."
Lidt regn er faktisk godt for Evora-sorten, forklarer Christian Wiid. Den er ulden, og vandet gør, at den ikke hober sig sammen i små klumper på soldet, og frøene bliver derved nemmere at ryste fra hinanden.
Man mærker den uldne fornemmelse ved, at frøene nærmest kan krammes som en lille snebold.
Mejetærskeren gnaver raskt videre gennem de cirka to meter brede, flade baner af engrapgræs.
Om nogle timer venter frugten af hårdt høstarbejde: Et glas rødvin. Måske to?
