Skovens konge hjælper den lille skovejer

Hans Petersen, Frøslev, lader skovningsmaskiner om arbejdet.

At se en skovarbejder med en motorsav i hånden er stort set fortid.

For hvis skovens økonomi skal hænge bare nogenlunde sammen, skal der komme noget fra hånden til små penge. Prisen pr. kubikmeter skovet og udkørt træ er i den grad i fokus, og der har skovens nye konger, de store skovningsmaskiner, sat sig solidt på arbejdet.

»Jeg vil skyde på, at det i dag er 95 procent af al udtynding og renafdrift, der foretages af skovningsmaskiner. Det er kun de største træer med en diameter på over 50 cm, der håndskoves,« siger Bjarne Kallehauge, der er indehaver af Fyns Maskinskovning og i 23 år har kørt med skovningsmaskiner i det meste af Danmark og i Tyskland.

I Frøslev har skovejer Hans Petersen 15 hektar skov, hvor han har overladt alt arbejdet med skovning til Fyns Maskinskovning, der også sørger for afsætning af træet.

»Denne gang får jeg renafdrevet en hektar med hugstmodne rødgraner, og så får jeg tyndet ud i et tre en halv hektar stort stykke rødgran. Det tager kun cirka fire dage med skovningsmaskinene,« fortæller Hans Petersen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle