Skrabere letter arbejdet

Spalteskrabere, lyder det fra gårdejer Jens Kristian Jensen på Stensagergård i Morum ved Års, når han skal nævne sin bedste investering.

"Før vi fik den, gik vi og skrabede manuelt, så det er en arbejdsbesparelse. Men samtidig gavner det også køernes klovsundhed, fordi gulvet holdes mere rent og tørt," siger han.

Seks-otte gange i døgnet bliver gulvet nu automatisk skrabet.

Jens Kristian Jensen gjorde meget ud af planlægningen, da han byggede den knap 2500 kvadratmeter store stald til 250 køer for et par år siden. Det gjaldt såvel udformning og indretning som placering i forhold til omgivelser og eksisterende bygninger - og fremtidige udvidelser.

Men spalteskrabere blev den ikke født med, så de er installeret siden.

"Men det er ikke, fordi de blev sparet væk. De var bare slet ikke på tale, da vi byggede stalden," siger Jens Kristian Jensen. owr

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle