Skru op for lyset i stalden og få færre halebid og mavesår

I den mørke tid er det vigtigt at tjekke lysstyrken og hæve antal lys timer i stalden, således at grisene holdes aktive, og de kan finde hen til foderautomaten.

Af Peter Jakobsen, fagchef foder, LandboNord SvineRådgivning

Ofte er ædepladser ved foderautomaterne en flaskehals. Med mere lys i stalden kan aktiviteten ved foderautomaten hæves.

I denne mørke tid er det vigtigt at tjekke lysstyrken og hæve antal lys timer i stalden, således at grisene holdes aktive, og de kan finde hen til foderautomaten.

Lysstyrken kan måles med et luxmeter

Det normale krav i stalden er, at der skal være 4 W pr. kvadratmeter, således at der kan måles en lysstyrke på 100 lux målt med et luxmeter i grisens øjenhøjde.

Mange lysstofrør taber styrken med tiden, derfor er det ofte nødvendigt at skifte dem ud inden de ”springer” for at bevare den rette lysstyrke. Rengøring af lysstofrørene er en nødvendig løsning for den rette lysstyrke.

Automatisk lysstyring i stalden

For at sikre flere lystimer til dyrene og den rette døgnrytme med minimum otte timers nattero, kan en løsning med automatisk lysstyring i stalden være en ide.

Herved kan lyset være tændt efter behov fra kl. 6.00 om morgen indtil 22.00 om aften.

Undersøgelser viser, at grisenes foderoptagelse er størst om morgen og sidst på dagen. Derfor er det vigtigt at forlænge lystimerne for grisene.

Tilbagemelding med ekstra lys i smågrisestalden

Ved at hæve lysstyrken og lave flere lystimer i stalden, er de foreløbige resultater mere ensartede grise, mindre halebid og færre grise med tendens til mavesår.

Afgangsvægten fra smågrisestalden er hævet med et kilo, så det tyder på en højere foderoptagelse og dermed også bedre tilvækst.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle