Betalt indhold af DLG

Slagtesvin: Så meget koster underforsyning af næringsstoffer

Løbende opfølgning på det hjemmeblandede foders næringsstofindhold sikrer bedst mulig bundlinje. Det kræver en indsats, men DLG/Vitfoss hjælper gerne og en analysepakke kan være med til at opklare problemer.

Som svineproducent ved du, at underforsyning med næringsstoffer kan være en dyr affære. Men ved du præcist hvor meget det drejer sig om? Hvis ikke kan det skyldes, at regnestykket kan være ret komplekst og kan afhænge af individuelle forhold hos den enkelte svineproducent. Samtidig er effekten større, hvis næringsstofniveauet allerede pga. bekymring for diarre, ligger under det optimale. 

5% UNDERFORSYNING KOSTER

Hvis udgangspunktet er foderblandinger med et optimalt aminosyreniveau, så gælder det overordnet, at 5% underforsyning med den første begrænsende aminosyre, koster på både foderudnyttelse, tabt tilvækst, og hos slagtesvin, en forringelse af kødprocenten.

Afhængigt af noteringsniveau og om der i besætningen er staldkapacitet til at kompensere for forringet tilvækst, så kan en underforsyning på 5% aminosyrer, med de gældende priser, opgøres til et tab på mellem 10-77 kr./stiplads/år. Også selvom den marginale besparelse på svinefoderet tages i betragtning.

At der er så stor et udsving kan relatere meget til den aktuelle besætnings udfordringer. Eksempelvis kan manglende foderoptagelse resultere i for lav kødprocent, da grisenes daglige behov for protein ikke opfyldes. 

Sikre dit tilskudsfoder eller landmix

Der giver god mening, at sikre, at dit tilskudsfoder eller dit Landmix er optimalt sammensat ift. dine kornværdier. Hvis du ser et fald i kødprocenten på dine slagteriafregninger, er det naturligvis vigtigt at være opmærksom på, at der i efteråret altid er et naturligt fald i kødprocenten. Men for at sikre den optimale næringsstofforsyning i dit svinefoder, er det altid en god ide at give dine optimeringer et servicetjek. 

Emneord DLG

Betalt indhold af DLG

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.