Små skridt mod målrettet regulering

Det bliver ikke på markniveau, snarere på oplandsniveau fra starten.

Den målrettede regulering af kvælstofudledningen, som Miljø- og Fødevareministeriet arbejder på at fastlægge, bliver knap så detaljeret, som oprindelig forventet. Det forudser seniorforsker Brian H. Jacobsen, IFRO.

»Der er større gevinster ved høj detaljeringsgrad, men det vil skabe mange diskussioner om kortene, meget administration og formentlig retssager, hvis to naboer behandles meget forskelligt,« siger han.

Derfor vil reguleringen i første omgang ikke være på markniveau, men baseret på kystoplande eller i nogle tilfælde ID15-oplande, som er de 1.500 hektar store områder, som man har set det med de målrettede efterafgrøder. Det skal herefter besluttes, om der skal sættes samme mål for udledningen pr. hektar i et opland, som angivet i landbrugspakken, eller om man vil have, at alle landmænd skal reducere udvaskningen fra rodzonen med samme niveau som angivet i det såkaldte »grønne kort,« påpeger han.

Der findes ifølge Brian H. Jacobsen i dag ikke data nok til regulering på markniveau, men der arbejdes i forskningsprojekter på at forbedre grundlaget.

»Men jeg tror, at erhvervet og landmændene skal i dialog med myndighederne om, hvilket grundlag der er acceptabelt. Den nye regulering vil ramme landmænd forskelligt, men man kan ikke kun sige ja til et kort, når man er enig i resultatet, og nej, når man er uenig i resultatet, hvis det anvendte beregningsprincip er det samme,« siger han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle