Smågrise på udflugt udenfor hegnet

Søndag den 31. maj åbnede økologiske svineproducenter over hele landet stalddøren for publikum. Ca. 600 havde valgt at lade søndagsturen gå forbi Gelstrupgård i Odsherred.

Her kunne de muntre sig med at iagttage smågrise, der tog på udflugt uden for hegnet. De tog modet til sig ved at løbe i flok sammen med deres søskende.

Hos Jesper Adler kom både folk fra nærområdet og fra Storkøbenhavn forbi til en snak om økologi og dyrevelfærd, for at få lov at klappe en gris og for at smage en af gårdens pølser.

Jesper og hans kone Helle tog sig tid til at hilse på alle gæster, for hos Jesper, der også tit har besøg af skoler og børnehaver, er der fokus på samværet med både dyr og mennesker, og han sætter samfundskontakten højt.

Da gården er blevet erkendt MSRA-fri, blev alle besøgende bedt om at vaske hænder. Derefter gik turen både ud på marken til søerne og smågrisene og i stalden, hvor rundviserne, der alle arbejder på gården, svarede på spørgsmål og forklarede forskellen mellem økologisk og konventionel svinebrug.

  • Untitled image
  • Untitled image
  • Untitled image
  • Untitled image
  • Untitled image
  • Untitled image
  • Untitled image
  • Untitled image
  • Untitled image
  • Untitled image
  • Untitled image
  • Untitled image
  • Untitled image

Billedserier

Se alle