Socialdemokrater vil have nye drøftelser om målrettet regulering

Selvom der er indgået et smalt forlig om målrettet miljøregulering, så vil Socialdemokratiet have fornyet dialog med regeringen om emnet. De håber på et møde med statsministeren.

Debatten i Folketinget fredag var noget ud over det sædvanlige, da partierne skulle behandle miljøreguleringen af landbruget.

Det skriver Altinget.

I januar endte det som bekendt med et smalt forlig med blå blok, men nu forsøger Socialdemokratiets landbrugsordfører Simon Kollerup at få parterne ind i en ny omgang debat om emnet.

Socialdemokraterne nægtede nemlig at tage stilling til, om de vil stemme for forslaget - det til trods for, at der bredt set var stor enighed om indholdet.

”Jeg vil i dag på vegne af Socialdemokratiet opfordre regeringen til at gå i dialog og skabe det bredest mulige politiske fundament under den målrettede regulering,” sagde han og henviste direkte til, at det krævede et møde med Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

”Vi opfordrer til og håber, at statsministeren på vegne af regeringen vil tage imod den fremstrakte hånd med hensyn til et møde. Vi forstår, at han har haft en særlig interesse i emnet,” sagde Simon Kollerup.

Lovforslaget stammer fra det forlig, der blev indgået omkring miljøregulering tilbage i januar. Her blev regeringen og DF enige om rammerne for regulering.

Socialdemokraterne er ikke som sådan imod forslaget, men det er både SF, Radikale, Alternativet og Enhedslisten. De peger alle på, at de er tilhængere af målrettet miljøregulering af landbruget, men alle partier erklærede sig alligevel skeptiske over lovforslaget.

Relaterede

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle