Spar to kg kraftfoder med tidlig og god græsensilage
Der kan opnås pæne besparelser på at fodre med godt græsensilage.

Tag et tidligt første slæt!

Sådan har det den seneste tid lydt fra flere kvægrådgivere, og i sit nyeste nyhedsbrev sætter LandboNord kg og kroner på effekten af at tage et tidligt første slæt med høj fordøjelighed.

I et eksempel er der i en foderplan til køer, som malker 12.000 kg EKM, regnet på, hvor meget græsensilage køerne kan optage ved kvaliteter på henholdsvis 1,10 og 1,20 kg ts pr. FEN.

Når der regnes med en fast fodring med seks kg tørstof majs pr. ko pr. dag, kan der spares 2,1 kg ts pr. ko pr. dag i kraftfoderprodukter ved at fodre med græsensilage med 1,1 frem for 1,2 kg ts pr. FEN.

Samtidig er der mere energi pr. kg ts ved høj fordøjelighed i græsensilage, og det vil uden tvivl give mere mælk, mener de nordjyske rådgivere. I tilgift hermed opnås en sundere ko, fordi vombelastningen er lavere, når godt græsensilage erstatter kraftfoder.

Også besparelse ved lavere kvalitet

Har man en stak græsensilage med lav kvalitet, som skal fodres op, er håbet om besparelser dog ikke slukket. Gevinsten er bare mindre.

Kombineres den gode græsensilage med 1,1 kg ts pr. FEN med eksempelvis 2 FEN græsensilage med 1,35 kg ts pr. FEN, så er det muligt at spare 1,2 kg ts i kraftfoderprodukter, viser regnestykket fra LandboNords kvægrådgivning.

Det skal du gøre

For at opnå den gode kvalitet i græsensilage, bør du overveje at tage første slæt tidligt, også selvom udbyttet ikke er prangende. Selv med bare 2.500 FEN pr. hektar i første slæt, vil der over fem slæt i løbet af sæsonen være samme udbytte, som hvis man startede med et sent men stort første slæt.

Af øvrige gode råd, lyder det fra LandboNord:

  • Sigt efter et tørstofindhold på 28 – 38 %
  • Høje udbytter totalt
  • Fem slæt giver mere protein
  • Høj fordøjelighed giver mere mælk
  • Følg vejrudsigten når du skal ensilere

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.