Spildevand ledt direkte i Lillebælt efter storbrand

Storbranden i en gødningsfabrik og en silo med palmeolie på havnen i Fredericia 3. februar førte til, at alt spildevand fra byens virksomheder og borgere i 14 timer blev ledt direkte i Lillebælt uden biologisk rensning.

Det skriver Ingeniøren.

Spildevandet blev i den periode kun mekanisk renset for sand, fedt, olie og større emner. Det kom slet ikke ind i de bassiner, der foretager biologiske rensning, som fjerner fosfor og kvælstof.

Årsagen var, at gødningen fra fabrikken i ukendt, men stort omfang havnede i kloakken. Det skete, efter en silo, der kunne rumme 10.000 ton urea-ammonium-nitrat med et kvælstofindhold på 32 procent, eksploderede eller imploderede.

Landbo Limfjord deler risikoen med landmandenKvæg · Økonomi 30. august · 15:26

Gødningen fossede derefter ud på havnearealet, og en del af den havnede i kloakken og blev ledt til rensningsanlægget, der ligger 800 meter væk.

Her begyndte alarmerne straks at bimle og bamle til advarsel om, at den var helt gal med spildevandet. Efter cirka halvanden time så ledelsen ikke anden udvej end helt at stoppe med at lukke spildevandet ind til de fosfor- og kvælstofrensende bakterier.

Driftsleder Annemarie Gotfredsen forklarer til Ingeniøren, at der var stor fare for, at bakterierne tog skade og i værste fald døde, hvis de var blevet fodret med den næringsholdige gødning fra branden på havnen. Det var umuligt at separere den fra det øvrige spildevand.

"Vi ville undgå at forgifte vores bakterier, for så ville der gå en måned, inden de igen var klar til at rense på normal vis igen. De ville simpelthen få chok," siger driftslederen til Ingeniøren.

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu