Sprøjteekspert: Én dyse kan klare det hele!

Landmanden behøber kun én dyse frem for flere forskellige, skriver LMO i en pressemeddelelse.

Valg af dyser er en kompliceret affære når man er landmand. Det har nu fået en af landbrugets førende sprøjteeksperter til at teste udvalgte dyser, og resultatet er, at landmanden kun behøver én dyse fremfor for flere forskellige. Det skriver LMO i en pressemedddelelse.

Lige nu skal høsten i hus, men snart arbejder maskinerne også flittigt med at sprøjte på markerne. En opgave der kræver nøje overvejelser, fordi det er vigtigt at kombinere dyserne rigtigt til de mange forskellige sprøjteopgaver:

”Det er en omfattende opgave. Har man for eksempel en 24 meter sprøjte, skal man ud og dreje 48 dyser for at ændre til en anden dyse. Derfor vil mange gerne køre med 1 dyse eller maksimalt 2, så de ikke i tide og utide skal dreje på dyserne,"  fortæller Hans Thostrup, der er teknisk rådgiver hos LMO og en af landbrugets førende sprøjteeksperter.

Vil lette arbejdet for landmændene

I forsøget på at forenkle processen, og lette arbejdet for landmændene, har Hans Thostrup derfor testet udvalgte dyser. Der findes i dag hundredevis af mærker og forskellige dysemodeller, hvilket gør det kompliceret for landmændene at vælge de helt rigtige dyser.

Ifølge Hans Thostrups erfaringer, og tests af forskellige dyser, kan det dog lade sig gøre at nøjes med én enkelt dyse:

”Der er tre dysemærker, som kan faktisk kan sikre, at man kun behøver at bruge en dyse. For eksempel en vinklet 03 dyse kan faktisk klare det hele. I en test med en 03 dyse, en tilsvarende 04 dyse yderst på bommen, der er større og burde give mindre afdrift, kan man tydeligt se, at 03 dysen vinder. Inderst er så den gamle lowdrift dyse, som hovedparten har kørt med, men som har meget mere afdrift og virker ikke bedre i de fleste situationer,"  forklarer han.

Ny bekendtgørelse og nye krav

Reglerne fra sidste år om afstandskrav giver landmændene mulighed for at nedsætte afstanden til vandløb, søer og § 3-områder, når de sprøjter med plantebeskyttelsesmidler.

Disse regler er her 1. august blevet udvidet til krav om 75 % afdriftsreduktion ved sprøjtning med prosulfocarb, aktivstoffet i Boxer og andre kemikalier.

Hans Thostrup fastslår, at valget at dyser er helt afgørende for at landmændene får det optimale afkast på markerne:

”Det er klart, at det derfor også for landmændene vil være både tidsbesparende og langt mere effektivt at kunne skære ned på antallet af dyser. Det er en langt mere optimal løsning," konkluderer han.

Læs også mere på LMO’s hjemmeside www.lmo.dk

 

 

Faktaboks

Nye krav styrer valget af dyser, og ønsker man kun en dyse, kan det klares med tre dysemærker.Nye krav styrer vores valg af dyse:• 90 % afdriftreduktion for at nøjes med 2 m´s afstand ved vandløb og §3 områder• 75 % afdriftsreduktion ved sprøjtning med prosulforcarb (Boxer)Ønsker vi kun at bruge en dyse kan det klares med 3 dysemærker.Krav ved kørsel med afdriftreduktion:• Max 8 km/t• Max 50 cm over afgrøde, ved vinklet dyse kan bommen sænkes til 40 cm• Max 1,5 bar ved 90 %, og max 2 bar ved 75 %90 % afdriftsreduktion: Hvis vi bruger dyser med 90 % afdriftsreduktion, kan vi reducere afstandskravet for alt kemi til 2 m ved vandløb og §3 områder. Et eksempel kunne være 7,2 km/t, 3 bar, 200 l/ha. Ved kørsel op mod vandløb eller §3 områder reduceres omdrejninger på traktor til 5,1 km/t og 1,5 bar og hermed 200 l/ha.75 % afdriftsreduktion: Her i efteråret må vi kun køre med Boxer, hvis afdrift er reduceret med 75 %. Eksempel kunne være 2 bar, 7,9 km/t og 150 l/ha. Det er vigtig at få Boxer ud aften og nat, så fordampning reduceres.Anden kørsel: Da dråbestørrelsen ved en kompaktdyse ændres en del ved at ændre trykket, kan vi hæve trykket ved de vanskeligste sprøjtninger, som feks sprøjtning af græsser. Her kører vi med 4-5 bar, hvilket både giver finere dråber, men også større vandmængde, hvilket har stor betydning for optimal virkning.Resultat: en vinklet 03 dyse kan bruges til det hele! 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.