Større jordbrug om vandplaner: Ministers indrømmelse er ikke nok

Frederik Lüttichau, formand for Større Jordbrug, efterspørger konsekvensvurderinger af de socioøkonomiske effekter af vandmiljøindsatsen.

At miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har erkendt, at der er væsentlige faglige mangler i forarbejdet til vandmiljøplanerne, er godt.

Men det er ikke nok.

Det mener Frederik Lüttichau, formand for Større Jordbrug under L&F.

EU’s vandrammedirektiv giver mulighed for at neddrosle mål om god økologisk tilstand, hvis der er ’uforholdsmæssigt store omkostninger’ eller ’tekniske vanskeligheder’.

Det har de danske politikere fuldstændig overset, mener Frederik Lüttichau.

”Det er en politisk beslutning, om man vil skrue ned for den menneskelige aktivitet i et område for at opnå de sidste kvælstofreduktioner i en slusefjord, eller om man vil benytte direktivets undtagelsesbestemmeler, idet de samfundsøkonomiske omkostninger er for høje. Det er en aktiv afvejning, som fuldstændig har manglet i vandplanlægningen i Danmark”, lyder det fra Frederik Lüttichau.

Pilen peger tilbage på ministeren, mener han.

Frederik Lüttichau efterspørger, at ministeriet laver beregninger for, hvad vandmiljøindsatsen koster. Det er et skridt på vejen, mener han, at Ifro ved Københavns Universitet har beregnet, hvor meget areal som tages ud af drift, hvis vandmiljøplanerne gennemføres, for to specifikke vandoplande: For Ringkøbing Fjord og Norsminde Fjorde. Omvendt mangler analysen tal for, hvad det betyder for økonomien, ikke bare for erhvervet, men også for samfundet eksempelvis på grund af tabt eksport.

”Der er jo ikke offentliggjort konsekvensvurderinger, og når man laver indgreb i den offentlige forvaltning er det jo ret centralt, at man vurderer, hvad det koster – og jeg tror, at prisen betales på landet”, siger Frederik Lüttichau.

Konvekvensberegninger af de socioøkonomieske effekter ville også vise, hvor man får mest miljøfremgang for pengene, pointerer han.

Politikerne skal have i baghovedet, at de prioriterer samfundets penge.

”Hvis det viser sig, at det koster mange milliarder, så kunne det være, at nogen også sagde: Hallo, vi har også brug for at tage os af de gamle,” siger Frederik Lüttichau.

”Selvfølgelig skal vi passe på vores miljø, men vi skal gøre det på den måde, der giver bedst mening. Når vi bygger et nyt sygehus, så laver vi også beregninger på, hvad det koster. Det samme burde gælde for vandmiljøindsatsen”, siger Frederik Lüttichau.

”Større Jordbrug står fast på, at de erhvervs- og samfundsmæssige omkostninger skal opgøres, før man tager politisk beslutning. Også på dette punkt har Miljøstyrelsen efterladt politikerne til at fægte i blinde, og det skal der rettes op på”, mener han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle