Staldskoler gav et løft
To nye rådgivningsforløb rykkede på kort tid. Flere forløb gav store forbedringer.

På bagkant af PattegriseLIV-projektet søsatte Seges i efteråret to nye rådgivningstiltag i form af intensive rådgivningsforløb og staldskoler.

Begge tiltag har - trods ganske korte forløb - i flere tilfælde mundet ud i solide forbedringer på produktiviteten.

I forbindelse med et afsluttende møde af PattegriseLIV-projektet i december blev der ved samme lejlighed kåret vindere af de nye rådgivningstiltag.

Der blev iværksat 18 intensive rådgivningsforløb, hvor tesen var, at et kort, men intenst forløb kunne sikre fokus og gøre en forskel.

Forløbet gav i hvert fald et godt resultat hos vinderen, Flemming Gadensgård, som på 11 uger gik fra 10,2 solgte grise pr. fravænning til 12,1.

2,3 flere solgte grise på 11 uger

Også forløbet med staldskoler, hvor grupper af seks deltagere mødtes hos den enkelte besætning og fik bud fra de øvrige til konkrete problemstillinger, løftede flere deltagere.

Hos staldskolen Optimisterne var en forbedring på 0,9 flere solgte grise pr. faring i gennemsnit hos staldskolens seks deltagere. Gruppen gik fra 13,1 til 14,0 solgte grise pr. fravænning. Det var den staldskole, som løftede sig mest i forløbet.

Til den individuelle vinder af staldskoleforløbene var der også hæder. Den fik Valery fra S. N. Hyo, der på 11 uger gik fra 12,4 til 14,7 solgte grise pr. fravænning.

Faktaboks

Nye forløb

  • De intensive rådgivningsforløb over 11 uger blev der gennemført 18 af.
  • Staldskolerne var der ni af - i hver af dem var der seks deltagere.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle