Statsministeren skal se på urørt skov

Eva Kjer Hansen besøger sammen med Lars Løkke Rasmussen en skov ved Kolding, der har ligget urørt hen i 15 år.

Regeringen vil sikre mere mangfoldighed i den danske natur med en Naturpakke.

Startskuddet på arbejdet med Naturpakken går fredag, når statsminister Lars Løkke Rasmussen og miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen besøger Fovslet Skov ved Kolding sammen med Koldings borgmester Jørn Pedersen. 

Siden år 2000 har et område på syv hektar af Fovslet Skov  fået lov at ligge urørt hen, og allerede nu er naturen i det område blevet mere varieret, med væltede træer, der huser svampe, biller og tiltrækker fuglelivet.

Merrild: Tilbud om at sløjfe gæld kræver omtankeØkonomi 25. august · 13:08

"Jeg vil vise statsministeren, hvordan urørt skov kan være med til at standse tilbagegangen i biodiversiteten. Der er for mig ingen tvivl om, at urørt skov bliver et vigtigt element i regeringens kommende naturpakke," siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen. 

Skoven består af gamle eg, bøg og ask og er et vigtigt ynglested for rovfugle bl.a. musvåge, hvepsevåge, tårnfalk, natugle og skovhornugle.  Mens der ikke er blevet fældet træer eller kørt med maskiner i skoven de sidste 15 år, har der fortsat været fri adgang for offentligheden. 

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Hvad kalder man en so der er drægtig for første gang?

  • En polt

  • En galt

  • En gylt

  • En sylte

Det var rigtigt

Det var forkert