Andelen af danskere, der vurderer Danmarks EU-medlemskab positivt, er på under et år steget med ni procentpoint til 71 %, viser ny Eurobarometer-undersøgelse af europæernes holdninger til EU. På EU-plan er andelen af europæere, der vurderer EU-medlemskabet positivt, nu næsten oppe på niveauet fra før krisen i 2007
Danskerne er efterhånden blevet mere lune på tanken om at være medlem af EU.
Det viser en ny Eurobarometer-undersøgelse, hvor andelen af danskere, der vurderer Danmarks EU-medlemsskab positivt, er på under et år steget med ni procentpoint til 71 pct.
Ligeledes er andelen af europæere, der vurderer EU-medlemsskabet positivt, steget med fire pct. og ligger nu næsten på niveau med før krisen i 2007, nemlig 57 pct.
”For første gang siden krisens begyndelse i 2007 giver resultaterne af Europa-Parlamentets undersøgelse af europæernes holdninger til EU grund til optimisme," udtaler Europa-Parlamentets formand Antonio Tajani som reaktion på den nye Eurobarometer-undersøgelse.
"Resultaterne tydeliggør, at Europas borgere forventer, at EU reagerer med én stemme i håndteringen af borgernes meget presserende bekymringer, der er udløst af de nylige omvæltninger på den internationale scene, som har gjort verden mere usikker og farlig. Det er op til os som politiske ledere at vise dem, at deres forventninger er berettigede. Derfor er vi med vores daglige arbejde og beslutninger nødt til at overbevise dem om, at EU både kan beskytte og forbedre deres liv og hverdag.”
EU-løsninger frem for nationalistiske tiltag
Op mod 73 % af de deltagende europæere i undersøgelsen foretrækker fælles EU-tiltag frem for nationale løsninger som svar på nogle af de seneste begivenheder på den internationale scene.
Det gælder f.eks. den voksende ustabilitet i den arabiske verden, Ruslands og Kinas stigende indflydelse og valget af Donald Trump.
Også et stort flertal af danskerne mener, at de globale udfordringer bedst løses i fællesskab. Faktisk ligger danskerne helt i top, hvad angår opbakningen til at løse problemer i fællesskab frem for hver for sig. Eksempelvis mener 81 % af danskerne, at Danmarks interesser tjenes bedst i samarbejde med de øvrige EU-lande, når det kommer til håndteringen af valget af Donald Trump til USA's præsident, imod et EU-gennemsnit på 64 %.
På flere fremtrædende politikområder ønsker et klart flertal af danskerne da også, at EU skal spille en større rolle. Det gælder f.eks. kampen mod terrorisme (72 pct.), bekæmpelse af skattesvig (76 pct.), miljøbeskyttelse (74 pct.) og bekæmpelse af arbejdsløshed (59 pct.). Tendensen er den samme, når man betragter EU-gennemsnittet. Her ønsker et markant flertal, at EU gør mere for at tackle de nuværende udfordringer, som f.eks. kampen mod terrorisme (80 pct. af de adspurgte), bekæmpelse af arbejdsløshed (78 pct.), beskyttelse af miljøet (75 pct.) og bekæmpelse af skattesnyd (74 pct.).
Landbruget halter efter
På nogle politikområder ligger danskerne dog væsentligt under EU-gennemsnittet. F.eks. ønsker kun 30 pct. af danskerne, at EU skal optrappe indsatsen inden for økonomisk politik (mod 58 pct. på EU-plan), mens det på både landbrugs- og industriområdet kun er 23 pct. af de adspurgte danskere, der ønsker, at EU skal spille en større rolle (på EU-plan er andelen hhv. 56 og 52 pct).
Et stigende antal europæere (43 pct.) føler, at deres stemme bliver hørt i EU, hvilket er den højeste andel siden 2007 og en stigning på 6 procentpoint i forhold til sidste år.
Til sammenligning føler seks ud af ti europæere sig hørt i deres hjemland, hvilket er ti procentpoint mere end i 2016. Danmark ligger helt i top sammen med Sverige, idet hele 70 pct. af danskerne føler, at deres stemme tæller i EU (74 pct. i Sverige). Det skal ses i sammenhæng med, at danskerne og svenskerne også generelt føler sig hørt i deres hjemlande: 93 pct. af de to nordiske nationer har svaret bekræftende på det spørgsmål.
