Stiig Markager afvist ved havbrugshøring i Folketinget

Stiig Markager troede først, han skulle til høring i Folketinget. Det skulle han ikke alligevel.

Havmiljøforsker Stiig Markager fra Aarhus Universitet var først blevet spurgt af politikere fra oppositionen, om han ville deltage i en høring tirsdag på Christiansborg.

Senere fik han at vide, at der ikke var plads til ham. Det skriver Ekstra Bladet, der spekulerer i, at det skyldes hans kritiske udtalelser om Landbrugspakken.

Høringen tirsdag handler om regeringens planer om at godkende nye havbrug mod, at der skabes kompenserende tiltag som tang- og muslingebrug.

"Stiig Markager er den førende ekspert inden for havmiljø og forurening, og han var rød bloks meget store førsteprioritet til at deltage i eksperthøringen. Men det lykkedes ikke, hvilket jeg undrer mig over, og det må mine kolleger i blå blok forklare," siger Maria Gjerding fra Enhedslisten.

Erling Bonnesen, miljøordfører for Venstre, afviser, at der har været tale om en decideret eksklusion.

"Vi har taget en drøftelse, og så har vi opnået en konsensus. Det er ikke nogen desavouering af ham, men der var bare ikke plads til dem alle sammen," siger Erling Bonnesen til Ekstra Bladet.

 

 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle