Stor rådgivning bryder med Agromarkets - satser på Agrocura

VKST tilbyder nu specialiseret og professionel rådgivning inden for finansiering og formueforhold med Agrocura som ny samarbejdspartner.

Rådgivningsvirksomheden VKST, som er en fusion af Gefion og DLS, fortæller i en pressemeddelse, at de indgår et samarbejde med Agrocura, som er en uafhængig finansiel rådgivningsvirksomhed, som er ejet af LandboSyd.

Dermed bryder VKST med Agromarkets, som er ejet af en række landbrugsrådgivninger. Også LandboSyd og Agrocura har brudt det tidligere samabejde med Agromarkets.

Peter Jørgensen, Udviklingschef i VKST, fortæller i pressemeddelelsen, at landmændene får tilbudt stadigt mere komplekse produkter hos deres bank og realkreditinstitut.

"Og med de balancesummer mange af vores landbrugsvirksomheder efterhånden har, er det vigtigt, at landmanden har en meget kompetent og uvildig rådgiver på sin side, når man skal tage stilling til de finansielle produkter," siger Peter Jørgensen, Udviklingschef i VKST.

"Vi kender Agrocura som en meget kompetent og professionel samarbejdspartner, som hele tiden har kundens bedste for øje. Samtidig har Agrocura Finanstilsynets tilladelse til at rådgive inden for den del af det finansielle marked. Det er kundernes sikkerhed for, at der er styr på tingene."

VKST lægger vægt på, at Agrocura ikke er bange for at tage stilling til markedet på baggrund af grundige analyser. Det er der brug for i et finansielt marked, der kan være svært at gennemskue, mener man hos VKST.

Sommervejret kommer og går den kommende uge 21. august · 07:07

Agrocura er uvildig ekspert på det finansielle marked

VKST har valgt at indgå samarbejde med Agrocura, fordi de er kendt og respekteret som en uafhængig finansiel virksomhed, der ikke er bange for at tage stilling til markedet på baggrund af grundige analyser. Og det er der brug for i et finansielt marked, der kan være svært at gennemskue, mener man hos VKST.

Jens Schjerning, der er teamchef og chefanalytiker i Agrocura, er glad for at udvide.

"VKST er en interessant samarbejdspartner for os, da VKST dækker hele Sjælland, Lolland og Falster og har mange spændende kunder, hvor vi helt sikkert kan gøre en forskel med vores rådgivning. Vi har samme tilgang til arbejdet for kunderne som VKST, og med Kornbasen.dk, som sammen med os i Agrocura er blandt landets bedste på råvaremarkedet, står vi sammen stærkt," siger han i en pressemeddelelse.

Mød Agrocura hos VKST i Sorø og i Nykøbing

Som en del af samarbejdsaftalen vil én af Agrocuras medarbejdere (Søren Nordborg) ugentligt være til stede på adressen i enten i Sorø eller i Nykøbing, så det fremover bliver lettere for kunderne at møde en finansieringsspecialist i VKST.

Faktaboks

Fremadrettet henviser VKST til Kornbasen.dk når det gælder anbefalinger på korn- og råvaremarkedet, gødnings- og planteværnsmarkedet samt energimarkedet.

Når landmanden vil holde sig opdateret om finansielle markeds- og formueforhold, henviser VKST til Agrocuras internetbaserede produkt Focus, med et abonnement får man adgang til analyser og nyheder.

Agrocura afholder infomøder, som bliver afholdt på VKST´s to lokaliteter Agrovej 1, 4800 Nykøbing og Fulbyvej 15, 4180 Sorø, d. 13 juni.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu