Stor rugerikoncern lander rekord-resultat

Danhatch-koncernen, der er ejet af DLG og Danish Agro, har i 2016 ændret selskabets opbygning. Selskabets to danske rugerier laver årligt 140 millioner daggamle kyllinger, og 2016 blev det bedste resuletat i Danhatch-historien.

Den store Danhatch-koncern etablerede i slutningen af 2016 en ny holdingstruktur, og i det nyeste regnskab for den danske kyllingeproduktion præsenterer de to Danhatch-rugerier det bedste resultat i Danhatch-historien, som går tilbage til 2003.

Det ordinære resultat efter skat for Danhatch Denmark A/S udgjorde i 2016 34,5 mio. kr. mod 16,9 mio. kr. i 2015.

Selskabets to danske rugerier realiserede i 2016 en afsætning på 140,6 mio. daggamle kyllinger, hvoraf
120,5 mio. stk. blev solgt til hjemmemarkedet og 20,1 mio. stk. blev eksporteret.

Det samlede salg lå 2,5 mio. stk. over niveauet i 2015 og kan relateres til en pæn fremgang i indsætningerne på hjemmemarkedet.

På eksportfronten sendte koncernen også 23,2 millioner rugeæg ud over landets grænser. Det er 6,6 millioner færre end året før. Faldet i antallet af æg skyldes det stigende salg af klækkede kyllinger, samt at der er i flere rugeægsproduktioner i 2016 blev konstateret salmonella, skriver koncernledelsen med adm. direktør Kristian Holm Kristensen i front.

Ledelsen i DanHatch Denmark A/S forventer i regnskabsåret 2017 et positivt resultat fra rugeriaktiviteterne
i DanHatch Denmark A/S og DanHatch Poland S.A. på niveau med resultatet i 2016. Samlet forventes for
DanHatch Denmark A/S et positivt resultat, der i 2017 vil være mindre end i 2016 pga. frasalget af selskaber
til DanHatch Holding A/S, skriver de yderligere.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle