Stor svineproducent køber kyllingegård

Benny Ravn Bonde, Norbygaard, har i forvejen svineproduktion på sine fem gårde ved Haderslev. Nu har fødevareproducenten, som også er viceborgmester i Haderslev Kommune, købt en nabogård med kyllingeproduktion.

Markedet for kyllingekød er mere stabilt end for svineproduktion.

”Det er dejligt at have et produktionsben mere; at have et ben mere at stå på,” siger Benny Ravn Bonde til JydskeVestkysten.

Generationsskifte på vej

Den 58-årige svineproducent har lagt an til glidende generationsskifte med sine to sønner.

Den yngste, Kristian Lyhne Bonde, på 21 år vender nu hjem efter at være blevet faglært landmand. Han kommer til at gå i sostalden.

Den ældste, 25-årige Jes Lyhne Bonde, er uddannet agro business manager og har ansvaret for en stor del af den daglige drift, mens Benny Ravn Bonde klarer de politiske pligter.

Jes Lyhne Bonde har desuden fået ansvaret for kyllingegården med dens de tre huse, hvor der er godkendelse til en mio. kyllinger om året.

Ny disciplin

For Jes Lyhne Bonde er kyllingerne en ny disciplin, siger han til Landbrugsavisen.dk.

”Der var en rumæner ansat, som skulle hjem, og han sagde som afsked ’held og lykke med kyllingerne, men det er jo ikke særlig svært, de skal bare have vand og foder, så kører det,” griner Jes Lyhne Bonde.

Selvom de kræver mindre pasning end grisene, så er det dog en overdrivelse, understreger han.

”Man skal have nogle gode vaner. Det er ligesom med grisene. Man skal kigge på dyrene. Hvis de går og klumper, så fryser de nok. Hvis de piller i hinanden, så er der måske et andet problem,” siger han.

Større kyllinger

Som svineproducenter har de kastet et frisk blik på produktionen. Det betyder, at de har nedskaleret til 850.000 kyllinger om året. Efter 32 dage hentes 30 procent af et hold. Derefter er der plads til, at de resterende kan vokse videre i 10 dage ekstra. Det giver større kyllinger på 2800 gram.

”Vi leverer til et tysk slagteri, der gør det muligt med delslagtning, så vi kan udnytte pladsen bedre. Med andre aktiviter, som grise og planteavl, er det rart, at der er en mandskabskrævende vaskning mindre ved kyllingerne,” siger landmanden.

Og så driver vi 800 hektar, og hvis de pludselig skal høstes, så er det meget rart at springe en vask over, når vi ikke skal vaske så ofte,” siger Jes Lyhne Bonde.

Som noget nyt har de sikret, at de kan tjekke status på produktionen over iPad.

Gode resultater fra start

Første hold er blevet slagtet. De blev rost af medarbejderne for at være rene, og ud af de 35.000 kyllinger var der kun seks stk., hvor slagteriet ikke gav bonus for pæne fødder. Strøelsen i stalden skal være knastør. Hvis den er våd, kan der gå svamp i fødderne via rifter. Dødeligheden var på knap tre procent.

”Dyrlægerne siger, det er ganske glimrende. Om det er begynderheld, det ved jeg ikke. Jeg tror, at det er for tidligt at lege karl smart og sige, at man er verdensmester,” siger Jes Lyhne Bonde.

Han siger, at de har gået og været meget opmærksomme på kyllingerne og derudover tilsat eget hvede i stedet for at give færdigfoder, hvilket har gjort styringen af velfærdskyllingernes vækst bedre.

Ansatte involveres i alt

Han understreger, at der også går en dygtig ansat – som den tidligere ejer havde ansat – med den daglige drift. Han har været inde over alle beslutninger.

Der er også en driftleder ved søerne og en driftleder ved slagtesvin og markbruget. Lige nu er de i gang med at renovere 2400 stipladser, hvor alt gulv hives ud, og nye stipladser sættes ind. Det kræver en stor indsats.

”Det er bare uundværligt, de der engagerede medarbejdere,” siger Jes Lyhne Bonde.

Hvordan får man engagerede medarbejdere?

”Jeg tror, man får det ved at lade dem være en del af det, man går og laver - og være åbne om, hvad der foregår. At lade dem føle ejerskab, også angående beslutninger om eksempelvis hvilke maskiner, der skal købes. Det bliver alt sammen drøftet over morgenbordet. Alles holdninger bliver hørt,” siger Jes Lyhne Bonde.