Stort landbrug havde rejsegilde på biogasanlæg

Tirsdag 13. juni kunne der fejres rejsegilde på biogasanlægget Nature Energy Månsson ved Brande.

Etableringen af Axel Månsson og Nature Energys økologiske biogasanlæg i Brande forløber planmæssigt, oplyser Nature Energy i en pressemeddelelse.

De seneste otte uge har de mange bygningsdele rejst sig over terrænet, og tirsdag 13. juni kunne byggeriet fejres ved et traditionelt rejsegilde på anlægget.

Bygherrerne fulgte sammen med hovedentreprenør Hans Jørgensen og Søn og borgmester i Ikast-Brande Kommune, Carsten Kissmeyer, byggeriet på vej fra talerstolen, og der var linet op med økologiske øl og pølser – også kransen havde fået lidt øko-grønt fra de omkringliggende marker med til tops.
 
Nature Energy har de seneste år etableret fire biogasanlæg. Når anlægget i Brande til oktober står færdigt, bliver det landets første og største økologiske anlæg med tilslutning til naturgasnettet. 150.000 ton husdyrgødning, kløvergræs og grønsagsrester vil dermed blive omdannet til ca. seks mio. m3 biogas til det landsdækkende naturgasnet samt næringsrig gødning til økologisk dyrkede marker.

Anlægget bygges af Hans Jørgensen & Søn.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle