Struer slagteri genopstår

Kort tid efter Dansk Ands konkurs er selskabet nu klar til igen at slagte ænder. Det sker med nyt selskabsnavn og ny direktion. Det skriver Fødevarewatch.

I februar 2017 blev Dansk And A/S begæret konkurs, men som Fugl Føniks, der rejser sig fra asken, genopstår Danmarks eneste andeslagteri. Det fortæller Martin Daasbjerg, der i sin tid stiftede Dansk And, til FødevareWatch.

"Her er højt humør, det kan jeg love dig for. Vi vil have det til at fungere, så der var ikke noget at rafle om. Vi havde jo ænderne til at gå i vores stalde, og når der er blevet brugt så mange millioner på at lave et anlæg, der kan lave kvalitetsfjerkræ, så skal vi kunne finde ud af at få det til at køre," siger den karismatiske ejer.

Den officielle præsentation af det nye selskab finder sted på et pressemøde i dag, onsdag, kl. 14.00. Allerede torsdag vil der igen blive slagtet ænder i Struer.

Selskabet, som overtager slagteriet, hedder Dansk Andeudvikling Aps, men tanken er, ifølge Fødevarewatch,  at navnet Dansk And igen skal i spil, når det er muligt i forhold til afviklingen af konkursen.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle