Ulven, der formodentlig har resulteret i 20 døde får i Vestjylland, må ikke skydes. Det er normal ulveadfærd, lyder begrundelsen fra Styrelsen for vand- og naturforvaltning.
Både lørdag og søndag kunne ejer af Storålam Jørgen Blazejewicz stå op til døde får i sin besætning. Inden for en uge har producenten mistet seks får til en formodet ulv.
Ulvens hærgen har affødt en række mere eller mindre fjendtlige kommentarer rettet mod ulven på LandbrugsAvisens Facebookside.
"Man bør have lov at skyde ulve, når de angriber for eksempel får", "skyd lortet" og "ulven hører ikke hjemme i Danmark," lyder det bl. a. i kommentarerne.
Hvornår må man skyde?
Hvordan man håndterer en ulv er beskrevet i forvaltningsloven fra 2014.
I yderste tilfælde kan der være tale om en "problemulv", forklarer funktionsleder i enheden for naturbeskyttelse ved Styrelsen for vand- og naturforvaltning Annette Samuelsen.
Siden oktober har Storålam mistet i alt 20 får. Hvornår må ulven skydes?
"Som udgangspunkt er en "problemulv" en ulv, der udviser anormal adfærd. Det vil sige, hvis de mister skyheden for mennesker og kommer tæt på boligområder. Den skal udgøre en trussel for mennesker, før der er tale om en problemulv. Ulve, der går efter får, er almindeligt og naturlig adfærd, men der kan også være tale om en problemulv, hvis den gentagne gange angriber husdyr trods afværgeforanstaltninger," forklarer Annette Samuelsen.
Afværgeforanstaltninger kan for eksempel være ulvesikre hegn, der kan være forsynet med elektriske tråde.
Ingen trussel mod mennesker
Ulven etablerede sig i Polen og Tyskland omkring 2000, og har været fredet i EU-landene siden 1992. Derfor er det ulovligt at skyde eller indfange den. Det kræver særlig tilladelse fra Naturstyrelsen.
Når ulven er indvandret til Danmark fra Tyskland og er til gene for bl.a. fåreavlere - hører den så til i Danmark?
"Ulven er ikke en invasiv art. Den er genindvandret og er kun til skade for andre hjemmehørende arter, fordi det er et rovdyr. Med en udbredelse som den har nu, og som der vurderes den ville kunne få, så betragtes den ikke som invasiv," siger funktionslederen.
Rammerne for forvaltning af ulven, bl. a. hvornår en ulv betragtes som problematisk fremgår af forvaltningsplanen. Planen blev vedtaget med opbakning fra en bred kreds af interessenter i det, der hedder Vildtforvaltningsrådet.
Ifølge forvaltningsplanen får landmænd kompensation, hvis de mister husdyr på grund af ulveangreb. En landmand får omkring 1.200 kr. pr. får.
Har der været tre ulveangreb inden for samme afgrænsede område i løbet af et halvt år, kan Styrelsen for vand- og naturforvaltning kræve, at der bliver sat et ulvesikret hegn op. Styrelsen dækker omkostninger til arbejdsløn og materialer.
Faktaboks
FAKTA
- Storålam mistede første gang et får til en ulv i oktober 2016.
- Denne uge er seks får blevet angrebet.
- I alt har de mistet 20 får, nogle er blevet dræbt, andre har de måtte aflive.
- Senest har de også mistet en avlsvæder.
- Naturstyrelsen udbetaler erstatning på omkring 1.200 kr. pr. mistet får, afhængig af størrelse.
- Ulven må kun skydes, hvis der er tale om en såkaldt "problemulv".
