Brugen af zink som medicin til smågrise udgør ikke nogen risiko for forbrugeren. Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Brugen af zink som medicin til smågrise udgør ikke nogen risiko for forbrugeren for der er ikke mere zink i grise, der har fået zink som medicin. Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Der er ikke mere zink i slagtede grise, der har været under zink-behandling, i forhold til slagtede grise der ikke har været behandlet med zink. Det vurderer Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), oplyser Lægemiddelstyrelsen.
Fødevarestyrelsen har bedt Lægemiddelstyrelsen om en vurdering på baggrund af medieomtale, der i sidste uge rejste tvivl om fødevaresikkerheden ved svinelever som følge af medicinsk zink-behandling af smågrise. Lægemiddelstyrelsen henviser også til studier, der har vist, at der er øget zink koncentration i leveren under og umiddelbart efter behandlingen med medicinsk zink. Men det er udskilt, når grisen bliver slagtet.
Medicinsk zink må kun anvendes i de første to uger efter fravænning fra soen. Det er typisk i 5. og 6. leveuge. Når grisen slagtes 20-21 uger gammel, er vægten øget fra ca. 10 kg til 95 kg. I det forløb sker der en løbende udskillelse af zink. Halveringstiden af zink i svinelever er ca. 3,2 dage. Med denne hurtige udskillelse vil zink i leveren på behandlede grise være på samme niveau som ikke-behandlede grise ved slagtning, skriver styrelsen.
Zink som medicin er et problem
Fødevarestyrelsen gentager fra tidligere pressemeddelelse, at mens zink i svinekød er naturligt og uproblematisk, så er zink som medicin til smågrise et problem. Ikke mindst fordi husdyr-MRSA er resistente overfor zink. Brug af zink kan derfor øge MRSA-forekomsten. Derfor er der stor fokus på at få nedbragt brugen af zink som medicin. Og for første gang i mange år er forbruget ifølge de seneste tal også på vej ned.
